- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
679

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXX. Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slutning
679

som et Mønster ved Karakterens Fasthed og
Overbevisningens Alvor, men lægger et barnligt
og troesivrigt Gladsyn for Dagen, der røber, at
han ikke har noget af et Statsmands-Naturel. Hos
Heine, Tidsalderens største Digter, dirrer alle dens
sjælelige Fibre. I ham udvikler sig af Romantikens
Svøb den moderne Poesi; i Erotik, i Naturgengivelse,
i politisk, social og religiøs Følemaade, i malerisk,
digterisk og satirisk Stil er han det moderne
Menneske; fremfor Nogen - som det fremhævedes -
egnet til at binde an med det moderne Liv i dets
Haardhed og Hæslighed, dets Ynde og Uro og Rigdom paa
skærende Kontraster. - Faa anden men dog beslægtet Vis
danner samtidigt Immermann med sit ypperste Arbejde
Overgangen til en mere naturtro Kunst end Fortidens.

Julirevolutionen havde imidlertid ikke blot forandret
den literære Stemning og Tone, men forandret den
Hegelske Filosofis Grundpræg. Den fortolkes fra nu
af som et af de stærkest indgribende Elementer i
Livets Omformning; Ungdommen drager reformatoriske
eller oprørske Følgeslutninger af den ved sin Død
saa konservative Mesters Lære. Og nu fremtræder
under Indtryk af Julirevolutionens Efterdønninger og
Hegels Filosofi og Goethes Poesi, der opfattes som
en kristendomsfjendtlig Magt, med Heine og Borne som
Mestere, med George Sand og Rahel som Muser, en Gruppe
unge Forfattere, der snart betegnes som det unge
Tyskland. De vil sammensmelte Literaturen og Livet,
de attraar en Opløsning af den herskende Religions-
og Moralvedtægt, attraar friere Former for de to
Køns Forening og Adskillelse, og en ny Art From hed
overfor det af Guddommen gen-nerøtrængte Verdensalt.

Da Menzel i 1835 angiver dem for Statsmagten,
bliver dette Signalet til en ny Række Forfølgelser
mod alt hvad man i Datiden henførte under Begrebet
Bevægelsesliteratur. Kun faa af den unge Slægts
Personligheder viste sig under disse Prøvelser
som Karakterer. Men under Forfølgelsen udviklede
sig saavel de større Talenter (Gutzkow) som de
mindre (Laube osv.) og den hele Skare af deres
Efterfølgere. Man frembringer Arbejder, som i
forskellige Former nøje afspejler Tidsalderens
Forhaabninger og Kampe, Personlighedernes Tanker og
Følelser, Fristelser, Fejltrin og Sejre.

Dog det som i Aarene 1830 til 1840 dybest nede
er foregaaet i tyske Sind, det er at Goethes
Verdensanskuelse og Poesi,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0683.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free