Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXX. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
680 Det unge
Tyskland
fra først af udelukkende forfægtet af begejstrede
Kvinder, trænger igennem hos alle Udviklede, gør dem
uimodtagelige for teologiske Indtryk og modtagelige
for alt værdifuldt Menneskeligt. Dyrkelsen af Goethe
fører selv i Kvindernes Sind over i Dyrkelsen af
politisk Frihed og Samfundsreform.
Ved Aaret 1840 begynder den tyske Filosofi at
udvikle sig i Retning af Radikalisme og Digterne
umiddelbart at bryde den politiske Frihed Vej. Den
Slægt, som nu optræder, skylder atter Hegel sin
filosofiske Dannelse, men den har omformet hans Lære
til en Skole for gudsfornegtende Gudforklaring og en
Enevælden bekæmpende Politik. Den forkaster det unge
Tysklands Standpunkt som kun egnet for Skønaander;
den sysselsætter sig levende med Kristendommens Væsen
og Statens Idé.
I Prøjsen hersker nu en Konge med sammensatte
Naturanlæg og rige Evner, en Overgangsskikkelse
mellem ældre og nyere Tid, hvis Personlighed i dens
Forhold til Tidsalderens Literatur og Aandsliv
er af stor Interesse. Som Metternich i Syden,
saaledes behersker Fr. Wilhelm IV i Norden udvortes
Begivenhederne i Tyskland. Vi ser de literære og
politiske Personligheder drages til ham, støde sammen
med ham og prelle tilbage. De ældre invalide Talenter
som Tieck og Schelling henlever deres sidste Dage
i hans Nærhed, Herwegh og Freiligrath tiltrækkes og
frastødes, Jacoby bekæmper ham og Dingelstedt spotter
ham. Og nu følger vi Udviklingen af den politiske
Lyrik fra dens Stamfader Anastasius Grun til Herwegh
og Dingelstedt og iagttager, hvor dybt en Tænker som
Ludwig Feuerbach griber ind i de Samtidiges Tankeliv.
Aander som Freiligrath og Prutz, Sallet og Hartmann
er endelig som Stormfugle, der melder Stormen, og
under den europæiske Omvæltning 1848 hører vi erkeKe
store Lyrikeres Sang overdøve den politiske Orkans
Raserj medens de forhen usete Begivenheder samtidigt
gør en Mængtio mindre eller uudviklede Talenter til
det store Øjebliks Organer.
Vi har under Studiet af dette Stykke Aandshistorie
havt Anledning til at dvæle ved et helt Galleri af
ejendommelige Skikkelser og til grundigere at fordybe
os i de mest betydningsfulde eller mest typiske.
Vi saa, at Napoleons store Fortidspersonlighed,
omdigtet af Sagnet, i Tidehvervets Begyndelse udøvede
en næsten lige saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
