- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
681

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det unge Tyskland - XXX. Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slutning
681

mægtig Indflydelse paa Følelseslivet som Byrons. Af
det attende Aarhundredes store Aander er Goethe,
Jean Paul, Heinse, Hegel dem, fra hvem den tydeligst
paaviselige Paavirkning udgaar. Romantikerne
indvirker dels som Lærere og Mestere (Wilhelm
Schlegel, Brentano, Chamisso) dels som Modstandere
(Tieck). Borne og Heine bestemmer med deres saa
forskelligartede Genialitet i Kraft af det fælles
Grundtræk af Stridbarhed den hele Tidsalder.

Men hvilken Rigdom paa oprindelige Personligheder! Man
kaste Blikket ud over dette Kvindcgalleri: Rahel og
Bettina i deres Forhold til Goethe, Henriette Herz og
Jean nette Wohl i deres Forhold til Borne, Heine’s La
Mouche, Immermanns Elisa, og Fyrstinde Puckler eller
Charlotte Stieglitz i Forholdet til deres Mænd! Eller
man lade Blikket glide hen over Mandsportræterne
i denne Billedsal: Verdensmænd og Skribenter som
Varnhagen og Puckler, stolte, stive Figurer som Piaten
og Immermann, Aasyn, der er lutter Liv og Ild som
Bornes og Heines, sære, mandhaftige Skikkelser som
Jacoby, kongelige Skikkelser som Feuerbach, fanatisk
Vrængende som Menzel, enlige store og smaa Digtere
som Ruckert, Hebbel, Ludwig, Scherenberg, Urostiftere
som Wienbarg og Gutzkow, smidige Evner som Laube og
Mundt, svage Melankolikere som Stieglitz, djærve,
kraftfulde Sangere som Hoffmann og Freiligrath,
umodne Karakterer som Herwegh, tvivlsomme Karakterer
som Dingelstedt og Meissner, tapre Mænd som Sallet,
Hartmann og Prutz. Ogsaa hvor deres Frembringelser
ikke er af ypperste Rang, studerer man dem selv med
den højeste Interesse.

Og dog vil Fremstillingen her tilfulde kun forstaas af
Den, der ser den i dens Sammenhæng med de tidligere
Dele af det Værk, hvoraf den er et Led, altsaa som
sidste Akt af et stort, historisk Drama.

Hensigten var, som det siges i Værkets første
Linjer: gennem Studiet af visse Hovedgrupper og
Hovedbevægelser i den europæiske Literatur at give
Grundridset til en Psykologi af det 19de Aarhundredes
første Halvdel. Aaret 1848, der betegner et historisk
Vendepunkt og derved en foreløbig Afslutning, var
allerede dér angivet som den Grænse, til hvilken det
var Forfatterens Agt at følge Udviklingens Gang. Hans
første Gerning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0685.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free