Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
7
er hvid eller sort, men en Afskygning af disse
Farver, og han strander paa, at man ikke kan handle
i Afskygninger. George Richardet vil i sit Liv
virkeliggøre den Tanke, som Renan et Steds blandt
mange har udtrykt saaledes: «Man kunde lige saa gerne
forsøge at ramme et vinget Insekt med Kølleslag,
som man kan indbilde sig med Fornuftslutningernes
plumpe Kløer at kunne slaa ned paa Sandheden i en
Aandsvidenskab. Logiken griber ikke Afskygningerne;
men de Sandheder, der er af aandig Natur, beror helt
og holdent paa Afskygninger. Det nytter derfor ikke
at styrte sig løs paa Sandheden med et Vildsvins
plumpe Voldsomhed, thi den flygtige og lette Sandhed
undslipper, og man spilder kun sin Møje.» Enhver,
der er fortrolig med Renans Forfattervirksomhed,
vil vide, hvor nøje han holder sig denne sin Lære
efterrettelig, naar han skriver. Men naar han taler,
hvor er da hans kære Afskygninger! Medens Taine,
der i sine Skrifter er saa djærv, i sin Samtale
alene ledes af de strengeste Retfærdigheds- og
Billigheds-Hensyn, uophørligt begrænser og dæmper,
gaar Renan, naar han taler, til Yderligheder, og er da
alt Andet end Afskygningens Ridder. Kun i ét Punkt var
de lige stærke i deres Udtryk. Det var, naar Samtalen
faldt paa den spiritualistiske Filosofi i Frankrig,
der har søgt sin Styrke i et tæt Forbund med Kirken
og i sin Forfremmelse til officiel Statsfilosofi,
denne Lære, der oprindelig vandt Familiefædrenes
Hjerter ved at føre Dyd og Dogmer i sit Skjold og
som istedenfor Opdagelsen af nye Sandheder lovede
og forkyndte hele Landets Forsyning med gode Sæder
som Frugt af Skolens videnskabelige Granskning. Den
havde dengang endnu alle Lærestole i Frankrig inde. I
Sorbonne havde den Janet og Garo til Talsmænd, af
hvilke Janet som den uden al Sammenligning finere og
smag-fuldere Aand stræbte at forstaa Modstanderne
og vise dem Retfærdighed, desuden lod Hensynet til
Statskirken ganske falde, medens Caro (Bellac i
Pailleron’s Lystspil Kedeligt Selskab} som ægte
Middelmaadighed med præstelige Armbevægelser og
kraftige Dunk mod sin brede Brystkasse tilkæmpede
sig Tilhørernes Bi-faldsklap ved at beraabe sig paa
Viljens Frihed og Troen paa Gud. For Renan, der dog
i saa elegant e^ Afhandling har behandlet Cousin som
Taler og Skribent, var den hele eklektiske Filosofi
privat kun «officiel Suppe*, «Pattebarnsmad»,
«Middel-maadighedernes Aandsfoster, beregnet paa
Middelmaadigheden». Ja saa haardnakket var han i
dette Punkt, at han, Afskygningernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
