Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Ernest
Renan
endnu at forstaa stort mere af dets Sigte, end at
Forfatteren nu for Alvor vilde forsone Demokratiet med
sig og sig med det; men Fornøjelsen hørte pludselig
op, hvor i fjerde Akt den tyske Udsending træder
ind. Thi her har Renan nedladt sig til at fremføre
den gamle, forpiskede Karikatur af tysk Væsen, som
Franskmændene nu hundreder af Gange har tegnet.
Enhver, der er noget belæst i fransk Literatur, véd,
hvorledes umiddelbart efter en Tidsalder, i hvilken
barnlig Godhed, Sanddruhed, Uverdslighed, blaaøjet
Uskyldighed og Hjertelighed i franske Bøger regelret
repræsenteredes ved en Tysker, er fulgt en anden,
i hvilken de bedste Skribenter som Cherbuliez, som
Dumas og mange andre har moret sig med at lade den
kolde, kloge Grusomhed, Falskheden, den hjerteløse
Raahed tale Fransk med tysk Betoning. Efter i et
halvhundrede Aar efter Fru de Staéls Eksempel ikke at
have set andet i Tyskland end det godlidende Idylland,
hvor hvidklædte, blonde Præstedøtre læste Klopstock og
Schiller med blege og kejtede Kandidater i Teologien,
begyndte man paa én Gang i Tysklands unge Piger at
se snedige Spekulantinder i rige Ægteskaber og at
opfatte Mændene som Spioner af Lyst og Rovmordere
af Overbevisning. Hvad Overtroen paa Spioneriet
angaar (dette sidste skal jo forklare og undskylde
Nederlagene), saa synes det franske Folk, ja selv det
gode Selskab i Frankrig endnu ikke at være kommet sig
siden Krigens Tid; man indbilder sig for fuldt Alvor,
at Bismarck er saa yderst nysgerrig efter at erfare,
hvad Hr. Durand siger til Fru Duval i et Selskab,
at han klæder prøjsiske Generalstabs-officerer
(der villig føjer sig) ud som Lakajer og giver dem
i Tjeneste i gode Huse; man tror, som jeg har hørt
fortræffelige Videnskabsmænd sige det i Paris, at
den højt begavede tyske Skribent Karl Hillebrandt,
den uden Sammenligning kundskabs-rigeste Iagttager
af franske Forhold udenfor Frankrig, har gjort
Spiontjeneste i Paris’s Selskabskrese. Dramer som
Sardou’s Dora eller Dumas’ La femme de Claude eller
Romaner som La grande Iza, i hvilken man finder Breve
med Poststemplet Varzin i et letfærdigt Fruentimmers
Skuffe, endelig Retssagen mod Fru Kaulla og de øvrige
beslægtede Retssager, viser at den Skade, Frankrig ved
Ydmygelserne led paa sin Hjerne, endnu ikke er lægt.
I Renans Stykke er det den tyske Raahed, som
fortrinsvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
