Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
31
Tro kastet ud af alle dens Forskansninger. En Rus
af intellektuel Begejstring overvældede ham. Hans
Bretagner-Kristendom syntes i første Øjeblik helt
udryddet af den tyske Fornuft. Vel at mærke ikke af
den ældre franske Forstandskultur, som var den tyske
Videnskabs Forudsætning; det attende Aarhundredes
franske Filosofi i dens Fattigdom og Tørhed vakte hans
heftige Ringeagt. Men Tyskland ved Aarhundredskiftet
syntes ham det ideale Land Et Land, hvor Tænkerne
kritiserede uden Ufrom-hed, negtede uden Frivolitet,
et Land, hvor man var religiøs uden Overtro og
fritænkersk uden Spot. Her var Tvivlen ikke Tvivl,
men Videnskab, der uden Blinken huggede Fordomme
ned og uden Svimlen byggede Tankesystemer saa høje
som Katedralkirker. Han stødtes ikke tilbage af det
tyske Pedanteri, fordi det syntes ham saa meget at
foretrække for fransk Letfærdighed.
En Tro paa Videnskaben greb ham, saa ildfuld som hans
Tro paa Religionen havde været. Hans Ungdomsskrift,
den tunge Bog Uavenir de la science, er en flammende
Trosbekendelse, naiv, dristig, udfordrende, en
Nyomvendts Program og Fanfare. Der er én Sandhed:
Videnskaben, og én Fordom: Troen paa det Overnaturlige
; han vikler denne Tro i den Kutte, han har kastet,
som i dens Ligsvøb, og begraver den for alle
Tider. Hans Livs-maal er det, at være Videnskabens
Dyrker; foreløbig er han Forkynder af dens Fremtid:
Riget, Æren og Magten er dens.
Det var i Aaret 1848. Renan blev Fremskridtstroende
og Socialist og ventede Menneskehedens Foryngelse og
Tilstandenes Fornyelse i kortest mulig Frist.
Snart pustedes disse Gøglebilleder fra hverandre. Den
unge Mand fik et Indtryk af Virkeligheden. I Frankrig
afskaffedes Frihed og Republik ved et Statskup,
som Folket godkendte. Paa dette Tidspunkt faldt
de første Frøkorn til et mørkere Livssyn i Renans
forhaabningsfulde Sind.
Neppe lang Tid har det dog varet, før hans
tidlige Ungdoms Følelser dukkede op igen i hans
ny Tankeliv. Hans Følemaade og hans Tænkemaade
gennemtrængte og udjævnede ikke hinanden, som
det er sket i Protestantismen, hvor Følelsen er
bleven til et vist Punkt forstandiggjort, Tanken
teologisk befængt. Nej en ganske katolsk Følelse,
blød, sentimental, undertiden kælen, holdt sig
frisk og upaavirket under et Tankeliv, der trods
al Sagtmodighed var dristigt indtil en Forvovenhed,
som Intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
