Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
37
dramatiske Form ikke des mindre for mange sin
Tiltrækning. Det er den mest kortfattede, sluttede
Form, under hvilken man kan lære et Livsbillede og
en Handling at kende. Hvem der har to Timer at give,
men ikke mer, vil ikke gribe efter en Roman, men
efter et Drama. Han véd, at her er alt ikke strengt
Nødvendigt skaaret bort.
Ogsaa andre Mænd end egenlige Digtere har følt sig
til-trukne af Samtaleformen. Det er dem, hvis Tanker
bevæger sig paa Omraader, hvor afgjort Vished eller
Sikkerhed ikke findes, men hvor forskellige Meninger,
Opfattelsesmaader, Overbevisninger kan lade sig
høre. Udenfor Matematiken og de Videnskaber,
der grunder sig paa Maal og Vægt, gives der
Lidet, som er ubetinget vist, Meget, hvorom der
lader sig sige Adskilligt for og imod. Indenfor
Aandsvidenskaberne er næsten Alting Genstand for
stadigt fornyet Drøftelse. Det var i Følelsen deraf,
at Platon skrev sine Værker i Samtaleform, og samme
Følelse har i vore Dage ledet Renan til Anvendelsen
af samme Fremstillingsmaade. Han skrev -først
kort efter den fransk-tyske Krigs Ophør en Række
filosofiske Samtaler, og udtrykte derefter nogle af
sine Yndlings-tanker i bestemtere dramatisk Form. Han
har i Mellemrummene mellem sine strengere Arbejder
skrevet fire filosofiske Skuespil og et Par Forspil,
i hvilke et Ordskifte finder Sted.
Hans Udgangspunkt som Dramatiker var Shakespeares
Stormen, der - i sig selv højst mærkeligt som
sandsynlig Slutsten paa Shakespeares dramatiske
Bygning og dybere, tydeligere symbolsk end noget
af Digterens andre Arbejder - greb Renan ved det
Sindbilledlige i de tre Hovedpersoner: Prospero,
Caliban og ArieL
Caliban er det formløse Naturvæsen, Urbeboeren, halvt
Dyr, halvt Kannibal, raa og frygtelig, lav og dum, en
Station paa Vejen til det at blive Menneske. Prospero,
det er Frerntidstypen paa den højeste Forædling af
Menneskenaturen, et Væsen, der lige kongeligt og
genialt har underlagt sig den ydre Natur, bragt sin
indre Natur i Ligevægt og druknet Bitterheden over al
den Uret, det har lidt, i den Harmoni, som udstrømmer
fra dets rige Sjæleliv.
Prospero behersker Naturkræfterne. Men i Stedet for
at give ham Overleveringens Tryllestav har Shakespeare
givet ham Naturkraften selv som tjenende Aand. Ariel,
det er Aanden. Shakespeare har, synes det, villet
fremstille sig selv som hin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
