- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
38

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38 Ernest
Renan

Magus paa Teatrets fortryllede Ø, der har Lysaanden
til Tjener og Raahedsaanden til Slave.

Men denne Skikkelse maatte nødvendigvis slaa stærkt
ned i Renan. Thi den passede mærkværdigt ind i den
Tankegang, hvortil hans Livsanskuelse havde ført ham.

Tidligt var han bleven greben af det Indtryk,
at det Værdifuldeste i et Menneske sætter ham i
en Tilstand af Underlegenhed i alle Livskampens
verdslige Forhold. Det sande Talent, den dybe Godhed,
det fuldstændige Højsind er hyppigt Betingelser for
at ligge under. Den, der bedrager i Spillet, slaar
højest Øjne. Den, der bruger Skrædderhug, saarer sin
Modstander.

Det forekom ham, at Verden næsten helt regeres af
Raaheden, Usandheden og Torveraabet. Intet Under
altsaa, at Prospero blev fordrevet fra sit Rige.

Renan havde det Indtryk, at alle de, som arbejder
og virker, udnyttes af Verdensmagten til et højere
Formaal i Kraft af, hvad Hegel, der har paavirket
Renan umaadelig!, kaldte Ideens List, og hvad han
selv ligesom Hegel og Schopenhauer opfattede som en
Naturens Macchiavellisme.

At han kan bruge et saadant Udtryk viser, at han
er sysselsat med Forestillingen om et NaturformaaL
Nu har som bekendt den moderne Videnskab sløjfet
dette Begreb og først gjort virkelige Fremskridt,
efter at det er blevet sløjfet. Overalt eftersporer
Videnskaben virkende Aarsager, hvor man tidligere
uden Udbytte søgte Hensigtsaarsager. Hele den Part af
den moderne Forskning, der er udmundet i Darwinismen,
har sin Styrke i at have gjort Forestillingen om en
Hensigt i Naturen overflødig. Det, som passer bedst
til Forhold og Omgivelser, overlever det Andet. Det
tager sig hensigtstemmende ud, fordi Muligheden af
Liv afhang af den Ændring, der er indtraadt.

Darwinismen berører imidlertid slet ikke de højeste
Spørgsmaal, sysselsætter sig ikke med den oprindelige
Livsdrift, den Stræben (nisus\ som er Bevægelsens
Kilde.

Matematiken er som bekendt en stor Tautologi;
hvor indviklede Beregningerne og Maalingerne end
bliver, der er altid lige meget paa begge Sider af
Lighedstegnet, og Alt lader sig føre tilbage til
Identitetssætningen a = a. Men ogsaa Verdens-Altet er
en stor Tautologi. Loven om Kraftens Bevaring viser
os det saaledes: intet Støvgran og ingen Bevægelse
kan forsvinde;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free