Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renan
41
Hvis blot Begrebet Udvikling er sikret, vil,
raener Renan, ligesom Menneskeheden er udgaaet af
Dyriskheden, det Guddommelige kunne udgaa af det
Menneskelige. Der vil opstaa Væsener, som bruger
Menneskene saaledes, som vi nu bruger Dyrene.
Han har nærmest i Spøg fremsat Fantasier om en Art
Stutteri af Saadanne geniale Herskeraander, en Art
Asgaard. For Alvor tror han paa Muligheden af en
højere Menneskearts Op-staaen, og paa dette Punkt er
det, at Renan søger Tilknytning til den Shakespeareske
Digtning.
Prospero er Frerntidsmennesket, Overmennesket. Renan
finder derfor i ham det første Eksemplar af den højere
Menneskehed, den virkelige Troldmand.
Skuespillet Calibans Handling er Calibans Oprør mod
Prospero og dette Oprørs sejrrige Udgang.
Stykkets Udgangspunkt er dette: Ethvert Væsen
er utaknemmeligt; al Opdragelse vender sig mod
Opdrageren; det første Træk er altid det, at vende
imod ham det Vaaben, han har lært den underordnede
Personlighed at bruge. Saaledes i Klassernes
Forhold til hinanden; saaledes mellem de enkelte
Personligheder i det offenlige Liv.
Galiban afskyr sin Opdrager, Velgører og Tugtemester
Prospero. Ariel derimod dyrker ham; thi han forstaar
Prosperos Tanker. Prospero tror, at Gud er Fornuften,
og han arbejder paa, at Gud, o: Fornuften, i stedse
højere Grad kan gøre sig Verden underdanig. Prospero
tror paa den Gud, der er Geniet i den geniale
Mand, Godheden i den ømme Sjæl, overhovedet er den
almindelige Stræben efter Eksistens af det, som alene
i Sandhed er til.
Man foragter Hertugen ved hans Hof, som man foragter
en Regent, der er lærd. Man har kun Respekt for Den,
som slaar ihjel,, og Prospero trues af en «Foragtens
Revolutions.
Vi ser saa Caliban stifte Oprør mellem
Menigmændene. Han forklarer dem, at de udnyttes af
Prospero; det gælder om at bemægtige sig hans Bøger
og Destillerkolber. Man beder Caliban paabyde den
almindelige Lyksalighed. Han lover at gøre det, naar
Tiden er dertil: Senere, senere! -. «Leve Caliban,
den store Borger U - Han modtager Festoptog, Udkaarne
Sendemænd og Ansøgninger, bliver Folketaler, lover
at tilfredsstille alle: Vi er udgaaede fra jer,
vi vil virke for jer, vi er til ved jer.
Om Aftenen lægger han sig til Hvile i Prosperos Seng.
Han
G. Brandes: Samlede Skrifter. VII.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
