Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Hippolyte Taine (1828–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Hippolyte
Taine
som Edmond About og Prévost-Paradol. Samlivet
mellem Eleverne medførte voldsomme og lærerige
Disputer. Læreren indskrænkede i slige Tilfælde sit
Hverv til at give en Oversigt over Ordstriden, saa
denne beholdt sin fulde Frihed og sin hele Evne til
at vække og tilskynde.
Da han gik ud af Skolen, var han en ung Lærd,
en
det_18de Aarhundredes Filosofi indtagen Tænker, der
afskyede og foragtede den franske Statsfilosofi,
Cousin’s Spiritualisme, en ung Mand med ringe
Livserfaring, stridbart Sind og stort Mod paa at
erobre sig den Plads i Frankrigs Aandsliv, der tilkom
ham.
Unødigt at fortælle den Haan, der fra de herskende
Univer-sitetsmyndigheders Side blev vist ham. Som
højeste Naade blev det ham forundt først at gaa som
Suppleant til en Skole i Nevers, saa som Suppleant
til en Skole i Poitiers. Da han endelig ansøgte om
en fast Plads som Tredjelærer etsteds i Provinserne,
blev han udnævnt til Sjettelærer i Besancon. Han tog
sin Afsked og levede de næste tretten Aar i Paris som
Privatmand, studerende Fysiologi, højere Matematik,
Lægévidéiiska b og Filosofi. .
1853 udkom hans Doktordisputats om Lafontaine, der
vakte stor Opmærksomhed; men man maa ikke fro, at den
er enslydende med den Bog om Lafontaine, der senere
er udkommen i saa mange Oplag; den er ikke halv saa
stor og indeholder endnu ingen jaf Taine’ s omfattende
og selvstændige Teorier. 1855 blev hans Arbejde om
Livius kronet af Akademiet. Syg af Overanstrengelse
maatte han foretage e n Rej s e til Py r enæe rb a
d e n c , og denne gav Anledning til hans ypperlige
Rejse i Pyrenæerne, der tildels paa Grund af Gustave
Doré’s Illustrationer er bleven saa yndet. Hans Bog
om De franske Filosofer i det nittende Aarhundrede
indledede Ungdommens Brud med Statsfilosofien, den
officielle Spiritualisme. 1863 udkom hans Ungdoms
Hovedværk Jb&i_ engelske Literaturs Historie i tre
store Bind, hvorpaa senere endnu et fuldstændiggørende
Bind fulgte. Da det franske Akademi efter en Angivelse
af Biskoppen af Orléans, Dupanloup, havde vægret
sig ved at belønne dette beundringsværdige Værk med
en Præmie, kunde Taine ikke gøre sig noget Haab om
Ansættelse ved Sorbonnen eller College de France.
I 1865 skaffede sJPrins Napoleon, der havde opsøgt ham
og knyttet ham til sin Kres, ham Posten som Professor
ved Kunstskolen, der gav ham Anledning til mundlig og
paa Prent åTfbré’dfageTsTne Lærdomme om Grækenlands,
Italiens og Nederlandenes Kunst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
