Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Hippolyte Taine (1828–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hippolyte Taine
59
herskende Evne var en for vid Bestemmelse til at ramme
den Enkelte og forklare hans Frembringelser. Men
den var desuden for snever; thi den mangfoldige og
omskiftelige Menneskeaand er ikke saa simpel, som
Taine ser den. Han opfatter Aandens Enhed ganske
udialektisk som udelukkende Mangfoldigheden; denne
Enljed har hos ham ingen Mulighed til at virke
forskelligartet og forklarer derfor ikke denne
Mulighed. Men ligesom Verdensaltets Enhed ikke lader
sig tænke som Enkeltpersonlighed, saaledes ikke den
individuelle Menneskeaands Enhed som enkelt Evne. Da
det nu altsaa vilde være blevet Taine vanskeligt,
ud fra hans Opfattelse af den herskende Evne, o:
af Talentets Enhed, at forklare Frembringelsens
Mangfoldighed, saa forsøgte han i Regelen ikke at
udlede Forskellighederne. Og med god Grund. Thi
en Aands Evner og Virksomheder lader sig ikke
føre tilbage til én. Vi formaar jo ikke engang at
udlede de forskellige kemiske Grundstoffer af et
enkelt. Hvorledes skulde vi da være i Stand til at
udføre denne Operation med de aandelige Elementer,
der er saa meget mindre tilgængelige for nøjagtig
Iagttagelse og paalidelige Forsøg! Om vi end er i
Stand til at finde Noget, der er fælles for alle
en Aands forskellige Provinser, saa formaar vi
dog ikke at vise, hvorledes den ene Art Begavelse
hidkalder den anden. Sæt, vi om en Mand som Ruckert
véd, at han har været betydelig som østerlandsk
Sprogforsker, saa kan man deraf saa lidet slutte
sig til, at han var en udmærket Digter, som man
i en Ligning kan finde en Ubekendt, om hvilken
intet Forhold er opgivet. Sæt nu, man tillige véd,
at han var Digter, saa indtræder der vel en Slags
(literær, ikke videnskabelig) Sandsynlighed for, at
han som Digter vil have sin Styrke i det Sproglige;
men noget Nøjagtigt véd man ikke herom; thi Digtere
uden filologisk Evne har havt et beundringsværdigt
Herredømme over Sproget, store Filologer har
ikke kunnet skrive en Linje Vers, og i Rii-ckerts
sprogvidenskabelige Arbejder spores heller ikke
Digteren. Ligesaa umuligt er det, kritisk at afgøre,
om hos Pascal den matematisk-naturvidenskabelige
eller den filosofisk-teologiske Begavelses Kilde
ligger højest. Og som der ikke er Noget i Vejen for,
at to kemiske Grundstoffer, der hyppigt forekommer
forenede uden Tilsætning, kan optage et tredie
Element, saaledes indser vi heller ikke paa nogen
nøjagtigt videnskabelig Maade Nødvendigheden af
mangfoldige store Evners Forening i en enkelt Aand
som i Leonardos eller Goethes.
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
