Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Hippolyte Taine (1828–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Hippolyte
Taine
skytter Prins Napoleon skrev et harmfuldt Stridsskrift
imod ham, hans gamle Veninde, Prinsesse Mathilde,
sendte ham i den første Opblussen efter Læsningen
sit Kort med et p. p. c. (for at tage Afsked), og
selv om hun snart fortrød sin Overilelse, blev han
dog herved yderligere isoleret.
Hans Syn paa Frankrigs nye Historie var mørkt og blev
stadigt mørkere. Den gamle Statsorden havde efter
hans Grundopfattelse begyndt en politisk ganske uklog
Sammendragning af Magten; saa havde Revolutionen
oversavet alle selvstændige Institutioner og al
selvstændig Kraft i Landet udenfor Paris, tilsidst
havde endelig Napoleon sammenpresset det Levnede
i sin hule Haand; og siden han slap Taget, havde
Landet vaklet. Fra Aaret 1800 af havde Frankrig 8
Gange skiftet Statsform, og tumlede nu Undergangen
bestandig mere nær.
I Aaret 1889 skrev han: <Napoleon har i denne Maskine
indført som Hovedbevæger, som almindelig Drivfjeder,
Trangen til at komme frem, Ærgerrighed uden Skrupler,
den ganske nøgne Egenkærlighed, og denne Fjeder,
som er spændt til det Yderste, knager, springer og
sprænger Maskinen. Efter ham har hans Efterfølgere
baaret sig ad som han. Hidindtil har det længste af
Tidsafsnittene i dette Aarhundrede været kortere end
tyve Aar.» Aaret efter gør Taine opmærksom paa> at
Republiken vel nu har staaet i de tyve Aar, men at den
paa et Haar var bleven kuldkastet af Boulangismen. Det
sidste Ord i den Del af hans store Værk om Frankrig,
som han fik fuldendt, er det fortvivlede «og gaar
sin Gang mod Fallitten*.
Han har skrevet dette mægtige historiske Værk i samme
Aand, i hvilken Jesaia skrev sine mægtige digteriske
Bøger for sine Landsmænd.
Derfor var han ikke den store Befolkning kær i sin
Dødsstund. Men naar Døgnets Stemning er glemt, vil
hans Navn paany lyse ufordunklet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
