Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Gustave
Flaubert
eller smilende ved sig. Disse Bøger er Udslag af en
sildig Modenhed. Han optraadte først 35 Aar gammel og
efterlod sig, skønt han ofrede Literaturen al sin Tid,
i sit 59de Aar Juia_syy Bøger.
Han var en dybt oprindelig, men ingen elementær
Natur. Hans Originalitet beror paa, at i hans Sind løb
to literærere Strømninger ",. sajmmjenai> og dannede
et nyt Væld. Han modtog i sin Ungdom samtidigt eller
næsten samtidigt to Paavirkninger og disse bestemte
hans Aands Bane, en Bane, der blev ny.
Den første Strøm, som naaede ham, var
den romantisk
beskrivende R^ ,
der stammer fra
briand, den lyrisk bevægede og farveprægtige Stil,
der første Gang fortryllede Franskmændene i Atala
og Martyrerne og som senere vandt en endnu meget
fastere og mægtigere Rytme og en langt overlegen
malerisk Styrke i Orientalerne og Notre Dame
de Paris. Flaubert var som alle Digtere og de
fleste Mennesker lyrisk som Yngling, og hans Lyrik
blev ved den franske Poesis historiske Udvikling
skønhedstilbedende og tungsindig. Den anden Strøm,
der førtes ind i hans Sind, var Balzacs Romaners
Retning mod det Moderne, deres Sans for det Stygge som
ejendommeligt, deres lidenskabelige Virkelighedshang
og Virkelighedstroskab.
Idet disse to Floder hos ham kom til at løbe ud i
hinanden og efter nogen Tids Forløb blandede sig med
hinanden, fik de en ny Beskaffenhed, ny Farve og nyt
Navn.
Han havde som Yngling for sin PultskufFe digtet
megen beskrivende og højtidelig Lyrik i Hugo’s,
Gautier’s og Byron’s Stil; men i Følelsen af, at
hans Originalitet ikke laa paa dette Punkt og at
man paa dette Punkt ikke mere kunde være original,
holdt han sine Frembringelser tilbage, trykte ingen
Linje og fandt sig i at gælde for mindre begavet,
i ethvert Tilfælde for ufrugtbar. Han skrev paa
omtrent samme Tid Forsøg i modsat Aand, han plejede
at anføre en komisk Tragedie om Koppe-Indpodning,
men heller ikke disse Forsøg gav han ud. Først da
Chateaubriand og Balzac i hans Sind havde fostret
en ny digterisk Retning følte han sig sikker paa sin
Originalitet og traadte offenligt op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
