Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustave Flaubert
67
I
Selv de, der har læst lidet eller intet af Flaubert,
véd, at han i Aaret 1856 gjorde en overordenlig
Opsigt i Paris og snart derefter i Europa med en
Roman Madame^JBoyarg. En taabelig Retssag - den
offenlige Anklager satte Forfatteren og Forlæggeren
under Tiltale paa Grund af Skriftets formentlige
Usædelighed - og en afgjort Frikendelse formaaede
kun lidet af forøge den Opmærksomhed, som det
ejendommelige ny Talent allerede i og for sig
vakte. Bogen forekom som alle nye Begyndelser i
Literaturen besynderlig, stødende. Den var et Tegn
til Modsigelse. Man sammenholdt den med en ældre
Tids Digtning og spurgte sig: «Er dette%*oesi?» Det
lignede mere Kirurgi, Anatomi. Endnu langt senere hed
det i literære Krese i Paris: «Vi betakker os for
Hr. Flauberts Skeletter.» Forfatteren betragtedes
som yderlig-gaaende Gengiver af Virkeligheden,
man fandt i hans Bog kun ubarmhjertig, ubønhørlig
Granskning a-f Hverdagsmennesker og Hverdagsforhold,
sete fra den grimme Naturside. Man over-saa i første
Øjeblik, at der nu og da undslap denne Fysiolog et vel
ganske upersonligt, men billedligt, farverigt Udbrud,
der bragte Bud fra en anden Verden end Romanens; den
store Læseverden, der var uden kunstnerisk Dannelse,
følte ikke at denne Skildring af platte Provinsforhold
og Provinsulykker, af ynkelige Vildfarelser og en
ynkværdig Død var skreven i en Stil, der paa én
Gang var klar som en Spejlflade og levende som en
Melodi. Og dog var det saaledes: Der laa en Lyriker
begravet under Bogen og af og til slog et Flammeord
op af hans Grav.
Det var netop det Tidspunkt, da den Slægt som var
født mellem 1820 og 1830, bemægtigede sig Herredømmet
i Literaturen og røbede Slægtpræget i sit Aasyn ved
en med haarde Hænder gennemført Undersøgelse af det
Virkelige. Det ny Slægtled vendte sig bort fra den
filosofiske Idealisme og Romantiken og svang med
sand Begejstring Dissektionskniven. Sajnome Aar,
i hvilket Fru Bovary udkom, sønderskar Taine i sin
Bog De franske Filosofer i det 19de Aarhundrede
den herskende spiritual-istiskeTCseré, trak Cousin
Huden op over Ørene og erklærede, uden at bekæmpe
Romantikerne, med kølig Ligegyldighed, at Hugo og
Lamartine allerede var Klassikere, der af Ungdommen
snarere læstes af Nysgerrighed end med Sympati,
og at de stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
