- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
78

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78 Gustave
Flaubert

klatrede tilbage over Muren, og vidste nu, hvem
den Ugerningsmand var, der plejede at stjæle hans
Kartofler.»

Denne beundringsværdige Sætning var den eneste, som
fra den første Gennemlæsning af Fru Bovary efter
ti Aars Forløb var bleven i min Erindring. Dens
Ironi er ikke vilkaarlig som undertiden Heines;
Ironien er her kun Dybsind. Denne Sætning er en
alsidig Aands Værk. Det er naturligt, at Justin føler
inderligt og smukt ved den tilbedte Frues Død, men
det er ikke mindre naturligt, at han tidligere har
stjaalet Kartofler og at Graveren i hans Stigen over
Kirkegaardsmuren ved et Geniblik ser Kendetegnet paa,
hvem hans Kartoffeltyv er. Men at Flaubert paa én Gang
har begge to Ting, disse to Sider af Livet for Øje,
er Vidnesbyrd om en aandelig Styrke og Overlegenhed
over Stoffet, der aldrig havde vist sig i denne Form
før. Den kunstneriske Ironi - hvis man vil bruge
dette Ord - er her ganske anderledes upersonlig,
utilfældig, sand og dyb end hos Mérimée. Den
er kun en stereoskopisk Synsmaade, der giver
Virkeligheden Relief, stiller den rundt og frit.

*



Det er intet Under, at man fra første Færd af næsten
ikke opdagede andet i Værket end denne Synsmaade og
den Virkelighedstroskab, som den havde avlet. Hvis man
ser bort fra den korte Tid, da den ganske taabelige
Opfattelse af Flaubert som en usædelig Forfatter
gjorde sig gældende,, var den Anskuelse, som trængte
igennem, den, at han var, hvad man kaldte Realist:
Han kopierede med samme Samvittighedsfuldhed det
Ubetydelige og det Vigtige i Flæng mellem hinanden,
kun med en synlig Forkærlighed for det Platte og
sædeligt Frastødende; alt stod hos ham i ét Plan,
kraftigt, rnen haardt. De Vrangvillige føjede
dybsindige Bemærkninger til, om at den Retning, han
indledede, var Fotografi, ikke Kunst. Man ventede
eller haabede fra hans Haand nye Fra Bovary’er.

Men man ventede forgæves, thi han lod ikke høre fra
sig; Aar gik efter Aar og han var stum. Endelig efter
syv Aars Forløb traadte han paany op med en Roman,
og Læseverdenen stejlede af Overraskelse. Man var her
langt borte fra Rouen, fra Landsbyerne i Normandiet
og fra det nittende Aarhundrede. Man genfandt
Fru Bovary’s. forsvundne Forfatter paa Karthagos
Ruiner. Han fremstillede i Salammbo intet andet og
ringere end det gamle Karthago paa Hamilkars Tid,
en By og en Civilisa-lion, om hvilken næsten intet
paalideligt vidstes, en Krig mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free