Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustave Flaubert
83
Under disse Omstændigheder maa man prøve alle
Veje, der staar En aabne, som kan føre ind i hans
Inderste. Som en af de nærmeste og bedste frembyder
sig en omhyggelig Læsning af hans Halvbroder og
Kampfælle Louis Bouilhet’s Poesier. De to Mænd synes,
flygtigt betragtede, meget ulige anlagte ligesom
ulige begavede. Flaubert satte Tidsskel i den franske
Literatur, Bouilhet var og blev en Digter af anden
eller tredje Rang; Flaubert var en Romanforfatter,
Bouilhet en Lyriker og Dramatiker; men denne Ulighed
har kun lidet at betyde for de to Venners Væsen. De
holdt af hinanden, fordi de var aands-beslægtede; ikke
uden gyldig Grund har Flaubert tilegnet Bouilhet sin
første Bog og denne Broderen alle sine fortrinligste
Arbejder. En opmærksom Sammenligning viser saa
stærke Overensstemmelser mellem Bouilhets Digte og
Flauberts Prosaværker, at den skærper Øjet for de
mere tilbagetrængte Sider af denne sidstes Væsen.
Et af Bouilhets mærkeligste Digte er Les Fossiles,
der aabnes med et storartet Maleri af Forverdenens
Landskaber og Dyreliv, dernæst paa engang i digterisk
Form og i videnskabelig Aand følger Jordklodens
Udviklingshistorie indtil det første Menneskepars
Optræden, og ender med en begejstret Skildring af
Fremtidens Menneskehed.
Man finder denne Forkærlighed for det Kolossale
og Uhyrlige igen hos Salambo’s Digter; man sporer
i Flauberts Udgraven af forsvundne Folkeslag
og Religioner det samme Hang til Forverdenens
Forsteninger som hos Bouilhet, og endelig viser
sig tydeligt hos Flaubert den her og rundtomkring
ellers hos Vennen fremtrædende Tilbøjelighed til at
sammensmelte Videnskab og Digtning til et Hele.
Som Flaubert fordybede sig i klassiske og semitiske
Literaturer, studerede Bouilhet Kinesisk og behandlede
kinesiske Æmner i en lang Række af Digte. De vilde
begge ved disse Forskninger og de poetiske Forsøg,
der fremgik af dem, undslippe fra en Tidsalder, der
var dem imod, og begge fulgte de heri ubevidst Goethes
Eksempel. Men begge tilfredsstillede de desuden herved
den samme Drift til at vise Læseren alle Livsformers
Relativitet, til at lære ham, ikke at hovmode sig af,
hvor dejlig vidt vi har bragt det, og bibringe ham
Anelsen om at vor Kultur, udgravet og skildret efter
Aartusinders Forløb, ikke vilde tage sig fornuftigere
ud end den gamle eller fjerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
