- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
87

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gustave Flaubert
87

er, saa har de alle hint fælles Præg, og desuden
næsten alle endnu den Egenskab, at rnan i deres
kunstnerisk udførte Værker i for høj Grad sporer
det Arbejde, der ligger bagved, den Møje, med
hvilken de er frembragte, og har et næsten pinligt
Indtryk af Overlæsselse. Renan, om hvem det gælder
mindst, skildrer ikke sjældent Ting, der ligger helt
udenfor Rammen; Gautier er vel den eneste af disse
store Kunstnere, fra hvem Ord og Billeder synes at
sprudle, og selv han slap sjældent Ordbøgerne og
Konversationsleksikonnet.

Hos Flaubert fortrængte efterhaanden Almenindsigten
Sindsbevægelsen. Gautier var med Aarene bleven i
bestandig ringere Grad Digter og stedse mere malerisk
Beskriver. Flaubert blev med Aarene stedse mere en
Lærd og en Samler.

Kaster vi et Blik ud over hans Skrifter i deres
Tidsorden, saa ser vi, hvorledes Deltagelsen for det
rent Menneskelige, som fra først af overrisler og
frugtbargør Alt, efterhaanden ebber og kun efterlader
gold, videnskabelig Stengrund.

I Fru Bovary er alt endnu Liv. Beskrivelserne er
sjældne og korte. Selv den af Rouen, Digterens
Fødeby, som gives hvor Emma kører med Diligencen
fra Yonville til Rouen for at træffe Leon, er givet
i ganske faa Linjer, skarp som et kunstnerisk Rids,
og desuden besjælet ved den tilføjede Skildring af
den Svimmelhed, der fra disse Tusinder af sammenhobede
Væsener stiger op imod hende; det er, som havde alle
de Sjæle, der sattes i Svingning dér, paa én Gang
sendt hende Dampen af alle de Lidenskaber i Møde,
som hun mente fyldte dem. Den egenlige Beskrivelse af
Byen - det rent Maleriske - er her omsat i Sjæleliv,
i det Indtryk, den store Stad gør paa Hovedpersonen,
Noget der bliver sjældnere og sjældnere hos Flaubert.

I Salambo maatte Studiet og de blotte Beskrivelser
nødvendigvis gøre sig stærkere gældende. Der er
store Partier i dette Værk, i hvilke man snarere
tror at læse et Stykke gammel Krigshistorie eller
en arkæologisk Afhandling end en Roman og som
derfor virker trættende. Men Salambo var endnu rig
paa rent menneskelige Æmner og Skildringer. Man
læse f. Eks. det Kapitel igennem, hvor Præsterne
har besluttet at forsone Molok ved Ofring af den
førstefødte Søn i hvert Hus, hvor nogle af dem banker
paa Hamilkars Dør og denne forsøger at frelse den
lille Hannibal af deres Vold. Den Stemning, som
Flaubert her har givel, er en, i hvilken en punisk
By maa have befundet sig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free