Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Gustave
Flaubert
ønsker, han var Grammatiker eller Filosof, Tolder
ved en Bro, en rig og gift Købmand, eller en tapper,
livsglad Soldat; hans Legemskraft havde da fundet
Anvendelse. Han fortvivler over sin Stilling, bryder
ud i Taarer, søger Trøst og Opbyggelse i den hellige
Skrift. Men i Apostlenes Gerninger slaar han det Sted
op, hvor det tillades Peter, at æde af alle. Dyr,
rene og urene, medens han selv piner sig i streng
Afholdenhed; i det gamle Testamente læser han netop,
hvorledes der blev givet Jøderne Ret til at dræbe
deres Fjender og foranstalte et stort Blodbad paa
dem, og han selv skal tilgive sine Fjender; han
læser om Nebukadnezar og misunder hans Fester - om
Eze-chias og gyser af Begærlighed, naar han tænker
paa alle hans kostbare Salver og gyldne Skatte - om
Dronningen af Saba og spørger sig selv, hvorledes hun
vel kunde haabe at lede den vise Salomo i Fristelse -
og det synes ham, som om de Skygger, Korsets to Arme
kaster paa Jorden, nærmer sig hinanden som Djævlens
Horn. Han anraaber Gud, og de to Skygger indtager
paany deres gamle Plads. Forgæves søger han at ydmyge
sig; han mindes med Stolthed sit lange Martyrium;
hans Hjerte svulmer, naar han tænker paa den Ære,
der fra alle Sider er bleven ham vist; selv Kejseren
har tre Gange skrevet ham til; da ser han, at hans
Vandkrus er tomt og hans Brød fortæret af Sjakalerne;
Sult og Tørst nager paa hans Indvolde.
Han mindes den Misundelse og det Had, som Kirkefædrene
paa Mødet i Nicæa viste ham, og hans Sjæl skriger
om Hævn. Han drømmer om de fornemme Kvinder,
der tilforn saa ofte opsøgte ham i Ørkenen for at
skrifte for ham og anraabe ham om at turde blive
hos ham, den Hellige. Han fortaber sig saa længe i
indre Stirren paa disse Drømmebilleder, at de synes
ham virkeliggjorte. Han ser de fine Damer fra Byen,
der nærmer sig baarne i deres Bærestole, han slukker
sin Fakkel for at fordrive Synerne, og ser nu først
rigtig tydelig imod den mørke Nattehimmel \7isioner
farer ham forbi som Skarlagens-billeder paa Ibentræ
i hvirvlende Hast.
Stemmer, der kommer frem af Mørket, tilbyder ham
Kvinder, Gulddynger, Borde besatte med herlige
Retter. Det er Fristelsernes Begyndelse, de grove
Lyster, de dyriske Drifters Tørst. Saa drømmer han,
at han er Kejserens Fortrolige, at hun er den første
Minister, har al Magt. Han hævner sig grusomt paa
sine Fjender blandt Kirkefædrene, vader i deres Blocl;
saa staar han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
