Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustave Flaubert
95
pludselig midt i en Fest hos Nebukadnezar i et
glimrende Palads, hvor Spise- og Drikkevarerne danner
Bjerge og Strømme. Salvet og ædelstenssmykket sidder
Kejseren paa Tronen, og i Afstanden læser Antonius
paa hans Pande hovmodige, højt flyvende Tanker. Han
gennemskuer ham saa fuldstændigt, at han pludselig
selv bliver Nebukadnezar, og midt i al sin Svælgen
føler han Trangen til at være et Dyr; han kaster sig
ned paa alle fire og brøler som en Stud; saa kradser
han sin Haand paa en Sten og vaagner. Han pisker
sig for at straffe sig for dette Syn, saa længe
til Smerten bliver til Vellyst, og da viser med Et
Dronningen af Saba sig for ham, med blaapudret Haar,
bedækket med Guld og Diamanter, og tilbyder ham med
vildt Koketteri sin Person; hun er alle Kvinder i én;
han véd, at hvis han med en Finger berørte hendes
Skulder, vilde en Ildstrøm skyde sig gennem hans
Aarer; hun staar der duftende af al Østerlandets
Vellugt, hendes Ord klinger med underlig besnærende
Musik, og han udbreder i brændende Attraa sine
Arme. Men han behersker sig og viser hende bort Hun
og hendes hele Følge svinder. Saa paatager Djævlen
sig hans gamle Lærling Hilarion’s Skikkelse for at
angribe ham i hans Tro.
Den lille visne Hilarion gør ham til hans Skræk
opmærksom paa, at han i sin Fantasi bernægtiger sig
de Nydelser, han i Virkeligheden giver Afkald paa,
forklarer ham, at Gud ikke forbyder Livsnydelsen og
at Bestræbelsen efter at forstaa Gud er mere værd
end alle hans Selvplagerier; han viser ham saa først
Modsigelserne mellem det gamle og det ny Testamente,
saa Dunkelheder og Modsigelser i det nye. Og Hilarion
vokser. Saa dukker i Antonius’ Hjerne Minder op om
alle de Kætterier, han i Aleksandria og andet Steds
har hørt og læst og slaaet ned for en Tid. Alle de
tidligere kristelige Sekters hundreder og atter
hundreder af Kætterier, Anskuelser, den ene mere
uhyrlig end den anden, brøles ind i hans Øre af
Kætterne selv. De gøer ad ham som Hyæner. Enhver af
dem spyer sin Galskab ud over ham. Hysteriske Kvinder
og Martyrernes Elskede kaster sig hylende over de
Dødes Aske. Antonius ser Kættere, der gilder sig,
og Kættere, der opbrænder sig. Apollonius af Tyrus
aabenbarer sig for ham som Undergører, der ikke
staar tilbage for Kristus. Og Hilarion vokser stedse
mere. Efter Kætterne følger de forskellige Religioners
Guder i et uhyre Tog fra de første Tiders hæslige og
latterlige Stenguder og Træfetisjer til Østerlandets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
