- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
105

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Edmond de Goncourt (1822–1896) og Jules de Goncourt (1830–1870)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edmond og Jules de Goncourt
105

Digterens frie Fantasi, var Hovedsagen -
Monte Chrlsto eller De tre Musketerer er de mest
slaaende Eksempler. De er ogsaa artsforskellige
fra Balzacs Romaner, forsaavidt Balzac/ saa
moderne han end er, kun sjældent formaar at
give Afkald paa et romanagtigt Element. Med den
tyske Roman, som den fremtræder hos Folkets
mest læste Digtere, har disse Bøger endnu
mindre Lighed. Denne Art Roman sætter i sin
Idealisme sin Ære i at give et lutret Billede
af Naturen og Samfundet, desuden et Tidsbillede,
om muligt et saakaldt Verdensbillede.
I "Valget af sine Stoffer har den Sigte paa
det Store, Betydende, Højtidelige, Skønne; den
fremstiller den Enkeltes og Samfundets Sjæleliv
uden mere end svagt at antyde det fysiologiske
Grundlag; den gaar fortrinsvis ud paa
Helhedsvirkningen og breder sig ligefuldt let
for stærkt til at kunne hellige Enkelthederne
den Omhu, paa hvilken Franskmændene lægger saa
stor Vægt. Brødrene Goncourts Romaner har
ingen vid Synskres, omspænder intet stort Felt
og forestiller Læseren kun faa Personer. Deres
Stoffer er uden Undtagelse tagne af Privatlivet;
ingen store Skikkelser, ingen historisk Patos,
ingen spændende eller dramatiske Begivenheder.
Deres Psykologi er Psykofysikl De har ikke skyet
at indrømme det Stygge, den lave Last en Plads, som
den tyske Skole aldrig vilde give det Hæslige i et
Kunstværk; de er flere Gange som i Slutningen
af Renée Maaperin og af Charles De-mailly,’
strandede paa det Pinlige; men de har altid
stræbt at opløse den skærende Mislyd i tragisk Vemod.
Deres Værker er moderne Tragedier i fortællende Form,
og de har nogle Gange med Held forsøgt at udvide
Grænsen for det Tragiske, der lader sig fremstille
i Poesien. Det forstaar sig, at man maa
opfatte Begrebet mindre strengt og doktrinært end
det sker i de systematiske Æstetiker, thi saaledes
opfattet lader det sig ikke udvide. Brødrene Goncourt
begyndte som Historieforskere. De bemægtigede sig
efterhaanden fuldstændigt et helt Aarhundrede, det
18de Aarhundrede i Frankrig. De trængte ind i denne
Tidsalder gennem Kunsten, den saa længe forsmaaede og
ringeagtede Kunst, der repræsenteres af Navne
som Watteau, Boucher, Chardin, Greuze o. s. v.
De studerede disse Malere og Tegnere saa nøje,
.at man appellerede til deres Dom som den afgørende,
naar man ikke kunde blive enig om Værdien af
en Akvarel. De købte disse Kunstneres Billeder
paa en Tid, da endnu ingen søgte dem .eller forstod
deres Værd, og anlagde den fuldstændigste Samling

G. Brandes: Samlede Skrifter. VII,
8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free