- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
114

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Edmond de Goncourt (1822–1896) og Jules de Goncourt (1830–1870)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114 Edmond og Jules de
Goncourt

findes. Stoffet som saadant, det være sundt eller
sygeligt, gør Kunstværket hverken skønt eller
uskønt. Digterens Hensigt i første Linje at søge
det Skønne, vækker hos den Kyndige aldeles ikke
nogen ham gunstig Fordom om, at han nu ogsaa vil
finde det, og selv Digterens erklærede Sigte efter
Sandhed alene gør det aldeles ikke usandsynligt,
at der er kommet noget endog overordenlig Skønt ud
af hans Stræben; thi mangen saakaldt Skønhedselsker
blandt Digterne ser Skønheden i den bare Talekunst,
og mangen Sandhedstilbeder mener med sit Skønheds
fjendskab kun sit Had til Talekunster..

I et Brev til Ministeren Duruy skrev i 1865
Sainte-Beuve: «Det Skønne^ Gode og Sande er et smukt
Valgsprog og især et, der tager sig godt ud. Det er
Undervisningsvæsenets Valgsprog og Cousins i hans
bekendte Bog [det middelmaadige Arbejde Le Vrai, le
Beau et le Bien]-, det er- skal jeg vove at tilstaa
det? - ikke mit. Hvis jeg havde et Valgsprog, skulde
det være ikke dette, men det Sande, det Sande ganske
alene - lad saa det Skønne og Gode trække sig ud af
Sagen, som de kan.»

Selve Spørgsmaalet om Kunstens Stilling til de tre
Ideer er altfor indviklet og mangesidigt til at kunne
løses i Foregaaende ved en Begrebsbestemmelse. Fra
de kunstneriske Idealisters Side høres i Reglen mod
Læren om at det Sande i og for sig er skønt, den Art
Indvendinger som at Sætningen «To Gange to er fire»
da maatte være en fortryllende Poesi. Epigrammer
af Paul Heyse og Arthur Fitger løber ud paa
Sligt. Hertil er Svaret: Kun den Sandhed er skøn,
der er individuel. Idealet er ikke andet end den
Omdannelse, Virkeligheden undergaar ved at gaa igennem
en Kunstners fine Sanser. Det forstaar sig imidlertid,
at en alvorlig og grundig Besvarelse af dette
Spørgsmaal vilde føre meget vidt. I denne Sammenhæng
er det tilstrækkeligt at gøre opmærksom paa, i hvor
høj Grad Kunstneraanden tilleraper og personliggør
«det Sande», og i hvor høj Grad Spørgsmaalet
om det Uskønnes Tilstedelighed er et Grads- og
Grænsespørgs-maal eller nøjere og rigtigere: et
Spørgsmaal om Perspektiv eller Behandlingsmaaden. Jeg
er overbevist om, at hvis man havde

*) Goethe’s: Der Gott und die Bajadere, Hugo’s Marion
de Lorme og Alexander Dumas’ La dame aux camélias har
samme Æmne, en prostitueret Kvindes Lutring gennem
Elskov. Men hvilken Forskel i Perspektivet!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free