- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
115

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Edmond de Goncourt (1822–1896) og Jules de Goncourt (1830–1870)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edmond og Jules de Goncourt
115

spurgt Brødrene Goncourt, vilde de have erklæret
sig for fuldstændigt enige med Sainte-Beuve - uden
derfor at være fjendtligere sindede mod Skønheden
end han. Brødrene har aldrig udtalt sig om den Lære,
der foresvævede dem. Men at de var fordomsfri,
det har de bevist, idet de med varm Begejstring har
prist det 18de Aarhundredes Kunst, der kun søgte det
Yndefulde og ikke brød sig det Ringeste om Sandheden,
medens de selv med sjældent Mod har set Virkeligheden
under Øjne og for Sandhedens Skyld har vovet sig
i Lag med Stoffer, man hidtil havde betragtet som
utilgængelige for Poesien. Først sent, først efter
den yngre Broders Død, og halvt modstræbende, lod
den ældre sig anvise en Æresplads i Spidsen for
den naturalistiske Skole. Han paastaar i Fortalen
til Brødrene Zemganno kun at have skildret stygge og
lave Naturer, fordi deres indre Mekanisme er simplere
og lettere at gennemtrænge, medens hans Ærgerrighed
gaar ud paa at være en virkelighedstro Skildrer af
det, «der er højhjertet, det som ser smukt ud og
lugter godt», eftersom det er langt vanskeligere
at opfatte og gengive det Skønne uden at forfalde
til det Vedtagne eller Fantastiske, end at forstaa
og male det Grimme. Hvad enten Paastanden i denne
Almindelighed er rigtig eller ej, saa forraader den
i ethvert Tilfælde en stor Kærlighed til det Skønne
hos den sandhedssøgende Digter. Og denne Kærlighed
fornegter sig sjældent i de Værker, hvor Stoffet
forbyder en umiddelbar Fremstilling af Skønhed. Thi
paa Aanden, paa Behandlingsmaaden alene kommer det
an, og naar en i og for sig frastødende Genstand er
behandlet i en god Aand, med ren Menneskelighed, med
digterisk Kyskhed, saa har Kunstværket sin Skønhed,
selv om «din Tjenestepige og din Kæreste finder det
afskyeligt^. Germinie Lacerteux er et ædelt Kunstværk,
fordi Behandlingen helt igennem er saa kysk og streng,
at Stoffets Anstødelighed forsvinder, La Faustin
derimod falder fra hinanden i fine og frastødende
Enkeltheder, fordi Behandlingsmaaden er karakterslap.

IV

Man læse den 1863 udkomne Roman Renée
Mauperin. Brødrene skildrer ellers gerne
Undtagelser. Dette er imidlertid en typisk, paa én
Gang virkelighedstro og ideal Fremstilling af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free