Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Edmond de Goncourt (1822–1896) og Jules de Goncourt (1830–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edmond de Goncourt
125
Sekretæren berolige hende i en Billet, der udtalte,
at Dagbogen var uigenkaldelig sluttet; der vilde i
Goncourts levende Live intet mere udkomme af den;
hun maatte ikke svigte.
Hun kom da ogsaa den næste Dag til Middag, og Alt gik
godt. Selskabet bestod af Familien, hende, Goncourt,
den syd-franske Lyriker Mariéton og Franz Jourdain,
At gense Goncourt saa smuk og værdig efter flere
Aars Forløb var en glædelig Overraskelse. Han
var formelig bleven endnu smukkere med Alderen;
hans Skæg og det rige Haar, der laa over Hovedet
som en Krans, var nu sølvhvidt, og de sorte Øjne
havde bevaret deres stille Gløden, l den oprømte
Samtale ved Bordet blandede han sig ikke meget;
han talte knn om den Uro, man havde udstaaet under
Leon Daudet’s lange Sygeleje af Tyfus og føjede
en og anden Bemærkning til Daudet’s Udtalelser om
Troløsheden og den blaserte Smaaløgnagtighed hos
den afdøde Redaktør af Le Figaro; senere blev han
livligere og fældede korte, skarpe Domme. Da Talen
faldt paa nogle Ytringer, der var udtalte af en for
sit Vid højt berømt Forfatterinde, smilte han: Hvor
vil De agte derpaa; hun er fuldstændigt imbecil.
Saasnart vi stod ene i en Krog, sagde han: Tak for
Deres Telegram. - Hvilket Telegram? - Det til Festen
for mig ifjor.
- Ja, jeg tror, jeg sendte et Telegram; men
jeg mindes det ikke. - De vil finde det trykt i
det sidste Bind af min Journal, og De vil se et
lille Vidnesbyrd om min Paaskønnelse deri, at Deres
Telegram er det eneste af de indløbne, som
jeg har aftrykt. Kom og spis Frokost hos mig paa
Lørdag, saa skal jeg give Dem Bogen og nogle flere.
En hel Time tog det at køre Vejen til hans Hus ude
i Auteuil, og endda kom jeg lidt for sent. En lille
Tjenestepige laa med Hovedet ud af Vinduet og stirrede
efter den Ventede, for at han ikke skulde tage fejl
af Huset, der havde faaet nyt Numer, siden jeg var
der sidst, et 67 i Stedet for det klassiske 53, som
er anført i La Maison d’un artiste, der i sine to
Bind indeholder den omstændelige Beskrivelse af Alt,
hvad der i 1881 var ophobet af Kunstskatte i dette
Hus, hvis Værdi siden da er blevet stærkt forøget. -
Jeg frygtede De havde glemt Dagen; vi kan straks gaa
tilbords, og vi vil drikke megen Champagne.
- Saa tidligt paa Dagen? - Det er netop godt.
Jeg spurgte efter Pélagie, den gamle
Tjenestepige. <Det er hendes Datter, som opvarter
os. Hun er her i Huset, men lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
