- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
127

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Edmond de Goncourt (1822–1896) og Jules de Goncourt (1830–1870)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edmond de Goncourt
127

fornemt Pigebarn under det andet Kejserdømme,
en Studie, til hvilken Forfatteren har brugt
mange Meddelelser og Bekendelser fra kvindelige
Samtidige og, som han tilstod mig, ikke mindst Marie
Basjkirtzev’s mærkværdige Dagbøger.

Goncourt førte mig rundt i sit lille Museum, viste mig
franske Tegninger af det 18de Aarhundredes Kunstnere
og Broncer fra Japan, som var ham særligt kære,
udfoldede saa for mig den Bogskat, han siden sidst
havde erhvervet sig, den sjældne Samling af franske
Mesterværker, forsynede med et Blad af Forfatterens
Manuskript og med et malet Portræt af denne selv,
indfattet i det kunstrige Bind.

Kaffen blev bragt ned i den lille Have, i hvilken
Erindringer knytter sig til hvert enkelt af de
udsøgte Træer, og jeg gensaa den lille Delfin af
saksisk Porcellæn, hvis hvide Plet gør Øjet godt i
det fugtige Grønt omkring Fontænen.

Men der var paany noget inde i Huset, som Goncourt
vilde vise; han steg op ad Trappen til Arbejdsværelset
og gennemgik de mange Portrætter af første Rang, som
det rummer. Saa sagde jeg Farvel, ligesom forrige Gang
belæsset med Gaver. Men idet jeg nærmede mig Døren,
greb den Følelse mig, at jeg nærmede mig den for
sidste Gang og aldrig vilde se den store gamle Mand
igen. Det var mig, som om mine Øjne blev fugtige,
og jeg vendte mig uvilkaarligt om og sagde Farvel
paany. Han udbrød: Ses vi da ikke i Champrosay,
De tager jo derud? - Det gør jeg, men vi træffes
neppe der. - Jeg kommer derud den 4de Juli, sagde
han. - Til den Tid er jeg i London. Altsaa Farvel. -
Paa Gensyn, sagde han, og jeg følte for sidste Gang
Trykket af hans Haand. Han kom til Champrosay for at
finde Døden dér mellem de Væsner, der var ham kærest.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free