Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Alphonse Daudet (1840–1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALPHONSE DAUDET
(December 1897)
I
Med Ikke fem Minutters Mellemrum modtager jeg to
Breve, det første fra Paris, i hvilket der staar:
«Vi har stiftet en Middag, hvori syv Skribenter
tager Del: Zola, de to Daudet’er, France, Cherbuliez,
Bourget, Barrès, og vi har sagt: den er lukket for
Alle med Undtagelse af en enkelt gerne set Fremmed,
hvis han kommer igennem Paris», det andet fra
Kjøbenhavn, hvori indlagt dette Ritzau-Telegram:
«Paris, 17. Decbr. Forfatteren Alphonse Daudet er i
Aftes Kl. 8 pludselig afgaaet ved Døden. Han sad og
spiste til Middag sammen med sin Familie og var meget
munter, da han pludselig styrtede om og var død med
det samme.»
Det intellektuelle Paris har med ham mistet et af sine
Midtpunkter, det franske Folk en af sine ypperste
Sønner, den europæiske Literatur et af de Navne,
som Alle kendte, og en af de Mænd, hvis Bøger gennem
en lang Række Aar har skaffet Læseverdenen størst
Nydelse. Dog hans Venner har mistet mest.
Frankrigs yngre Skribenter kan overfor ham gøre de
Ord til deres, som Bourget forleden Dag udtalte, da
han i det franske Akademi modtog André Theuriet og
i Anledning af Alexandre Dumas’ Bortgang nævnte den
Hærkærne af store Forfattere, som nu var forsvundne:
Flaubert, Renan, Taine, Fustel, Leconte de Lisle og
sagde: «Idet jeg i Dag siger Farvel til en af disse
vore hæderkronede Forgængere, føler jeg noget af den
Sørgmodighed, som for tresindstyve Aar siden de simple
Officerer følte, naar de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
