- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
130

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Alphonse Daudet (1840–1897)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130 Alphonse
Daudet

skillige af hans senere Værker som f. Eks. i La petite
paroisse fra ifjor, der indeholder Tilgivelse for
den Kvinde, som har fejlet, eller den hjertegribende
lille Historie fra iaar Uenterre-ment d’une étoile,
Fremstillingen af en stakkels Skuespillerindes Liv
efter at hendes Elskede har forladt hende, af hendes
Kresen i Afstand om hans lykkelige Hjem og af hans
Stemninger og Tilstande den Dag, hun begraves. Motivet
til La petite paroisse er taget fra Champrosay, hvor
Daudet havde sit Sommerhjem med en stor prægtig
Have. Kirken dér har i sin Mur samme Indskrift
som den, hvormed Romanen aabnes. I den mesterligt
tegnede unge Fyrste af Olmutz har Digteren fremstillet
Typen paa den Art Ungdom, han afskyede, den ganske
hjerteløse, der har frigjort sig fra alle Idealer. Men
læser man opmærksomt Skildringen af dennes Fader,
Generalen, der fra 47 Aars Alderen sidder lam i sin
Lænestol, vil man føle, at Daudet ikke har gengivet
de Følelser og Lidenskaber, der gærer i den ridderlige
og ulykkelige Sjæl, uden Henblik paa sig selv.

Daudet var helt igennem Proven^aler, havde Sydboens
Liv, Aabenhed, Snildhed, Letbevægelighed; men han
var fra sit syttende Aar af desuden bleven grundigt
Pariser, havde en forbavsende lagttagelsesgave,
Sjælekenderens hurtige Blik og et Kendskab til
sine Parisere, som Ingen overtraf, der var født
i Hovedstaden. Hvor grundigt han havde levet sig
ind i sit Provence, viser ikke blot de talrige af
hans Værker, som forherliger Sydens Natur eller gør
sig lystige over Sydens Mennesker (Numa Roumestan,
Tartarin de Tarascon, L’Arlésienne, Mon Tambourinaire,
Le Trésor d’Arlatari), men ogsaa hans nære Venskab
med den store Dialektdigter Frédéric Mistral og hans
Udgave og Oversættelse af den simple provencalske
Bonde Baptisto Bonnet’s Vie d’enfant. Som et Barn af
Syden var han i al sin Tænken og Følen haandfast;
han tænkte i Billeder; saasnart Samtalen i Stuen
begyndte at blive en Smule abstrakt, blev han ilde
tilmode. En Aften i Champrosay, da Samtalen i nogen
Tid havde drejet sig om Viljens Rækkevidde, brugte han
det stærke og klagende Udtryk: Jeg bliver ulykkelig,
naar man taler om Abstraktioner.

Et Æmne, hvortil Daudet undertiden vendte tilbage,
var den Forvirring, som de uretfærdige Angreb og
ligefremme Løgne, der i Blade og Tidsskrifter kommer
frem om bekendte Forfattere, medfører hos Publikum,
og tit hos dem, der under andre Omstændigheder vilde
være Skribenten hengivne. Han havde lidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free