Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Alphonse Daudet (1840–1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alphonse Daudet
135
denne Magt, som Bjørnsons Kongen er, men med den store
Forskel, at Læseren faar det bestemte Indtryk af,
at alt dette er hændt. Han tror derpaa.
Grundideen i Konger i Landflygtighed er den,
at Kongedømmet er en døende Ting. Men Bogen vil
ikke opdrage Læseren til denne Forestilling. Den
indeholder for Eksempel ikke en kongetro Mand og
en Republikaner i Kamp med hinanden, ikke nogen
Kongeven, som klamrer sig til den monarkiske Tanke
og efterhaanden føler sin Tro gaa tabt, ikke nogen
Republikaner, der betragtes som Samfundsfjende og
ikke desmindre udbreder Oplysning, Sjælesundhed
osv. om sig. Ligesaalidt optræder her en Konge, som,
idealt anlagt, selv gennemkritiserer Kongedømmets Idé,
viser dens Forkrænkelighed og hellere slaar sig ihjel,
end han lever i Kongedømmets Luftlag af Smiger og
Løgn. Sligt er uset, og Daudet skildrer ikke det
Usete.
Han har set Eneherskere, fordrevne og ikke-fordrevne,
i Paris, og det i Hobetal: Kongen af Hannover med
hans Datter, Diamanthertugen fra Brunsvig, Dronning
Isabella og hendes Gemal fra Spanien, Don Carlos
fra samme Land, Frants af Neapel med hans tapre
Dronning og Prins Citron, den ødelagte Hollænder,
en Arveprins uden Marv og uden Værdighed, endelig
Prinsen af Wales, der slægter sin store Forgænger,
Prinsen af Wales hos Shakespeare, paa, dog foreløbig
kun, som denne var i sin første Manér.
Alle disse Personer har han set med sine Øjne;
om dem alle og om deres Omgivelser har Anekdoterne
vrimlet, og han har fastholdt de betegnende i en
tro Hukommelse. Og i dette afmonarkiserede Paris,
Ansigt til Ansigt med de den Gang endnu staaende
Ruiner af Tuilerierne, har den Følelse trængt ind
paa ham, at det var ude med Kongedømmet. Dette er da
ikke Afskrivning af en Virkelighed, thi Kongemagten
i Europa er visselig endnu langt mægtigere end
Republikerne tilsammen. Der er Fantasi, der er Spaadom
deri som hos Bjørnson. Og Ideen bestemmer her, som hos
Bjørnson, hvilke Elementer der skal medtages. Men da
Øjemedet er rent kunstnerisk, falder det opdragende
Hensyn bort og dermed for Eksempel alle de ellers let
tænkelige ædle Republikanere. Der er ikke en eneste
Republikaner i Bogen, og den synkende Kongemagts
fleste Repræsentanter har Digterens og Læserens
levende Medfølelse.
En Skikkelse, formet over Dronningen af Neapel
som Model,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
