Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Emile Zola (født 1840)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emile Zola
141
føre dem helt tilbage til matematiske Regler.» Han
hævder Geniets Eneraadighed overfor Hoben; Taines
Metode er ham kun god overfor Masseforetagender og
Fællesværker som Ægyptens Pyramider eller de store
folkelige Heltedigtninge, saasnart man indfører
Personligheden, det frie og uregelrette Menneskevæsens
Fart og Flugt, hviner alle Fjedrene og Maskinen
brister.
Dog faa Aar efter slaar han om, gaar ganske op
i den mekaniske Synsmaade, tilegner sig endog
Taines Kunstudtryk og bruger med Forkærlighed hans
trodsigste Ungdomsstil. Foran Therese Raquin sætter
han som Valgsprog de bekendte Ord, der i sin Tid
skaffede Taine saa mange Ubehageligheder: Dyd og
Last er Frembringelser som Vitriol og Sukker.»
I Fortalen til sit store Værk Les Rougon-Macquart
nedskriver han en Sætning, der ser ud som kopieret
efter Taine: «Arveligheden har sine Love som Tyngden.»
Som Tyngden? Maaske - kun er der det at mærke, at vi
kender Tyngdens Love, men endnu saa godt som Intet
véd om Arvelighedens. Han taler endelig her med en
Vending, der peger tilbage mod det samme Forbillede,
om sine Forsøg paa at finde og følge den Traad,
der matematisk sikkert fører fra ét Menneske til et
andet. Saa ganske er han her vundet for den Lære,
han fra først af stræbte at modsætte sig.
Intet af hvad Taine havde skrevet gjorde imidlertid
det Indtryk paa ham som Afhandlingen om Balzac, i hvem
han fandt sin anden store Vejviser. Denne Afhandling
gjaldt, da den kom frem, for en af de mest forvovne
literære Handlinger i Samtiden. Den vendte op og ned
paa den da gængse poetiske Rangforordning, idet den
med en udfordrende og overdrivende Sammenligning
stillede en endnu omstridt Romanforfatter Side om
Side med Shakespeare; men den indførte i Literaturen
et nyt Udtryk og en ny Værdimaaler for skrevne
Frembringelsers Værd: Vidnesbyrd om hvordan Mennesket
er. Taine sluttede nemlig: Sammen med Shakespeare
og Saint-Simon er Balzac det største Magasin af
Vidnesbyrd, som vi besidder om Menneskenaturens
Beskaffenhed (documents sar la nature humainé).
Zola gjorde heraf sit unøjagtige Udtryk: documents
humains, der paa Dansk er blevet til det skrækkelige
Stikord: menneskelige Dokumenter*).
*) Goncourt betragter sig i Fortalen til
La Faustin sikkert med Urette som Ophavsmand til
dette Udtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
