Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Emile Zola (født 1840)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Emile
Zola
Det var atter en vis Lighed i Naturanlæg, som
bevirkede, at Balzac slog saa mægtigt ned i Zola. Han
tiltaltes af det Ufortrødne hos den store Arbejder
og af det Kolossale i hans Arbejd. Han fandt hos ham
Sansen for det Moderne: Balzac var Samtidighedens
Digter og Sansen for det Virkelige: Balzac havde ikke
villet forskønne; endelig Sansen for det Omfattende:
Ideen at sammenknytte alle de enkelte Romaner til
et eneste stort Hele. Hos Taine saa han for første
Gang Balzac efter Fortjeneste vurderet, og denne
Værdsættelse ansporede naturligt hans eget Mod og
Haab.
Han fandt hos Taine endelig en Kunstlære, som ganske
tilfredsstillede ham. Det var den tyske Æstetiks
gamle, men her for al Metafysik frigjorte Lære, ai
Kunstværkets Maal er det at aabenbare en eller anden
væsenlig eller fremspringende Egenskab, en eller
anden vigtig Ide klarere og mere fuldstændigt end
de virkelige Genstande gør. Denne Begrebsbestemmelse
imødekom saa vel hans Trang til Virkelighed som hans
Trang til Personlighed i Kunsten.
Og han udtrykte den samme Tanke med sine egne
Ord, idet han sagde: Et Kunstværk er en. Krog af
Skabningen, set igennem et Temperament. Senerehen da
han forelskede sig i Navnet Naturalisme, erstattede
han det teologiske Udtryk Skabningen med det ugudelige
Udtryk Naturen.
l
Denne Begrebsbestemmelse, at Kunstværket er et Stykke
Natur, set eller opfattet igennem et Temperament, er
frisk og tiltalende ved sin Simpelhed, men ingenlunde
saaledes bestemt, at den kan bruges til Udelukkelse
af al den Kunst, som Naturalismens Forfægter forkaster
eller forsmaar.
Allerede Ordet Temperament er ubestemt. Det kan
oversættes ved Legems- og Sjæls-Beskaffenhed,
ved Sindelag, ved Ejendommelighed, ved Synsmaade,
ved Livsanskuelse - Udtryk, der aabner ikke faa
forskellige Muligheder. Temperament gaar nærmest
paa Blod: letblodig, varmblodig, tungblodig,
koldblodig. Taine siger: Egenskab, Evne, Idé; Zola
siger: Blod. Han mener nærmest en kraftig, medfødt
Ejendommelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
