Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Emile Zola (født 1840)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emile Zola
145
langt fra at være lidenskabsløs, den er følsom til det
Yderste: «Brødre!» siger Claude, «mit stakkels Væsen
rystes uophørligt af Længselens og Savnets Feber». Den
stadige Modsætning her er den mellem Barndomshjemmet
og Ynglingens Omgivelser. Hist Provence med sin
Sol, her Paris med sit Skarn og hans Kammer med
dets Elendighed. Der røber sig hos Forfatteren en
Art Forfærdelse over det Stygge og Modbydelige i
det virkelige Liv, som dog er af den Beskaffenhed,
at den Genstand, der frastøder Mennesket i ham,
drager Kunstneren i ham magisk til sig. «Dette er»,
tilraaber han sin tidligste Ungdoms Kammerater, «en
Verden, I ikke kender; Studiet af den gør svimmel
. . . jeg gad gennemtrænge hine Hjerter og Sjæle;
maaske vilde jeg kun finde Dynd paa Bunden, men jeg
vilde gerne undersøge dette Dynd.»
Der er her under Sjælens Hulken forkyndt rent
fortvivlede Troessætninger. De franske Digtere, der
som Musset og Murger havde givet et Billed af deres
Ungdoms Elskerinder som ærbare, uskyldigt letsindige
eller yndefuldt letfærdige, beskyldes for be-smykkende
Løgnagtighed: «Man kalder dem Ungdommens Digtere,
disse Løgnere, som har lidt og grædt og fortvivlet
og som saa har givet de Kvinder, der ødelagde deres
Ungdom, Vinger paa Skuldrene. Deres Elskerinder var
i Virkeligheden æreløse; deres Kærlighed medførte
al den Rædsel, som Rendestenskærlighed avler. De
selv er blevne bedragne, Saarede, slæbte i Skarnet,
Sidenhen har de saa begrædt deres usunde Elskov og
har skabt en Løgnens Verden af unge Synderinder, der
var rige paa Ynde i deres Sorgløshed og Livslyst. I
kender dem, de hedder Mimi Pinson og Musette. Deres
Elskere har skænket dem Skønhed og Friskhed, Ømhed
og Frejdighed. De lyver, de lyver, de tyver!»
Han er da forud bestemt paa at skildre Vrangsiden,
blive Vrangsidens Digter.
Denne Bog, som behandler hans egne Oplevelser,
røber da ogsaa med al ønskelig Tydelighed en af de
Retninger, i hvilke han vil omdanne sine Æmner, idet
den aabenbarer og begrunder hans tidligt opstaaede
mørke Livssyn.
Og naar hos ham som hos saa mangen anden
Romanforfatter Blikket efterhaanden stedse udvides
mere, saa han ikke længer skildrer sig selv og
sit Eget, men en Rigdom af Skikkelser, der er vidt
forskellige fra ham, desuden Bygninger og Egne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
