Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Emile Zola (født 1840)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Emile
Zola
med sig, krydsede med sit hellige Storsind Familierne
Macquarts og Rougons skændige Komedier.*
Og virkelig erindrer Silvéres Opregning af Delingerne
fra hver enkelt By om Homers:
De fra Oimenions Stad, det sprudlende Væld Hypereia,
Og fra Askerions By og Titanos’ skinnende Kalkbjerg,
Dem Eurypylos førte, osv.
Men provencalske Arbejdere, sete i Lyset af Iliadens
Helte: det er Temperamentets Part i Sagen, ikke
Naturens egen Part. Det er endda ikke blot Romantik
som den foregaaende Levendegørelse af Landskabet. Det
er den klassiske Stil.
Og dette er ikke den eneste Lighed med det
gamle Grækenlands Digtning i La fortune des
Rougon. Zola vilde for at have en Modsætning til
Statskupets blodige Kæltringestreg skildre en barnlig
Elskovsidyl. Støttet paa Barndomserindringer vilde
han udføre et moderne Sidestykke til den gamle
græske Novelle Poi-menika om Dafnis og Chloe. Man
føler gennem hans Fortælling Forbilledet, og han
tilstaar i Grunden selv, at han har havt det: Hvor
han begynder sin Fremstilling, siger han, at de unge
Mennesker havde levet en af hine Idyller, som opstaar
midt iblandt Familier af Arbejderklassen, i hvilke
man endnu finder de gamle græske Novellers simple
Kærlighedsforhold. Og hvor han slutter, siger han:
Deres Idyl bevarede sin sjældne Ynde, der mindede om
en græsk Novelle.
Men det er klart: to fattige Børn fra Provence
i vore Dage fremstilte i Stil med gamle græske
Hyrdefortællinger, det er ikke just Afskrivning af
Naturen. Den personlige Ejendommelighed, som den
tilmed er beriget og udviklet af Kulturen (altsaa
ikke Temperamentet1 alene), har været i høj Grad
virksom her.
Ynden og Pikanteriet i hin gamle helleniske Fortælling
er, som bekendt, at de to unge Børn langsomt,
ganske langsomt vaagner til Elskov. Attraaen fødes
og stiger og forstaar sig ikke selv. Chloe bader sig
i Kilderne for Dafnis’s Øjne; de sover nøgne under
samme Gedeskind uden at føle nogen uimodstaaelig
Tiltrækning til hinanden.
Zola gav Idyllen ny Ynde, ny Stigen og tragisk Udgang;
men vi ser hans Silvére og Miette strejfe omkring
sammen overalt som Dafnis og Chloe. Hun svømmer om
Natten for hans Øjne, og samme Kaabe dækker dem,
naar de sover ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
