Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Emile Zola (født 1840)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Emile
Zola
vel af den st}rrtede Kejser, som Zola tidligere havde
gjort til Genstand for et saa lidenskabeligt Had, som
af Pariserkommunens Formaal og Vildfarelser. Romanen
indeholder som de tidligere nogle literære Mindelser:
det Optrin, hvor Spejderen Goliath bliver slagtet,
erindrer om et lignende i Balzacs Les Chouans, og
Slutningen: den ene Kammerats Død for den andens
Haand, denne sindbilledlige Paavisning af det
Vanvittige i Broderkrigen mellem Paris og Versailles,
minder om den ene Broders Død for den andens Skud i
Slutningen af Mérimée7 s Krønike fra Karl IX’s Tid,
som dér personliggør Rædslerne ved en Broder-krig
mellem Katoliker og Huguenotter. Sammenbruddet
staar som literært Kunstværk tilbage for Zolas andre
Romaner; den bredtanlagte, roligt udførte Bog har
imidlertid netop det Præg af en Folke-Epopé, som
svarer til Forfatterens digteriske Evner.
Tilsidst har Doktor Pascal smukt og værdigt sluttet
Romanfølgen. Bogen giver Overblikket over det hele
store Værk og en Art Forklaring deraf i Rammen af en
Kærlighedshistorie, som Zola endnu ikke havde fortalt
den saa inderlig og følelsesfuld med oprigtig Tro
paa en ægte Kærlighed. Her klinger det hele Værk ud
i Harmonier. Det Tegn, hvorunder det staar, er det
saare gammeldags: Tro, Haab og Kærlighed; Digterens
Troskab mod sig selv og sin Plan; Tro paa Videnskaben,
paa Elskoven og tilsidst paa Livet, der sejrrigt
triumferer over det Sygelige og .bringer det Sunde
til Magten; endelig Haab om en bedre Fremtid. Der
ligger noget derover af en ikke længer kæmpende Kirkes
Stemning. Man mærker mellem Linjerne den Digterens
Forsoning med Livet, der er Udslaget af et godt til
Ende ført og rigeligt lønnet Dagværk. Uden at være
udviskede er Trækkene i Zolas aandelige Aasyn stærkt
mildnede her.
Det vilde være urimeligt at lægge for megen Vægt
paa det Punkt, der for Zola selv er Hovedpunktet,
Opfattelsen af Værket som gennemført Illustration
til Arvelighedslæren. Vi kender ikke Arvelighedens
Love; Digteren har derfor frie Hænder og hans
Indbildningskrafts Spil lader sig ikke kontrollere;
han kan byde os de Forbindelser og Beregninger,
han vil. Derimod har det en ikke ringe Interesse
at forfølge, hvor sikkert og behændigt Zola her
efterviser Sammenhængen i sin store Familieskildring
som typisk Fremstilling af det andet Kejserdømme. Paa
mindre end ét Ark (S. 119-132) er det hele Indhold
af alle tyve Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
