- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
167

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Emile Zola (født 1840)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Emile Zola
167

franske Forfatter. I hans Fædreland havde han allerede
længe været det. Saa satte han i Begyndelsen af
Aaret 1898 paa én Gang ved heltemodig Optræden sin
hele Folkeyndest paa Spil. Han optraadte som offenlig
Anklager af Frankrigs sædelige Tilstande, idet han med
dristig Haand demaskerede Nederdrægtigheden hos de
for Dreyfus’ Domfældelse og Esterhazy’s Frifindelse
raadende Magter og stillede sig blot for Hadet og
Raseriet i alle det franske Folks slette og alle dets
vildledte Elementer. Som ved en pladselig Afsløring
aabenbaredes den simple og dybe Retskaffenhed, der
er hans Væsens Grundlag og som havde udgjort hans
Styrke som Begriber og Fremstiller af det franske
Samfund. Det Mod, han havde havt nødigt for mere end
ti Aar i Træk at udholde den Kannibalkrig, som den
franske Presse af Had og Nid havde ført imod ham,
det fremtraadte nu som Mod til at tage Initiativet,
den i Frankrig sjældneste Art af Mod. Det er endnu
i frisk Erindring, hvorledes Offenliggørelsen af
Artiklen Jeg anklager, en Handling af den sandeste
Fædrelandskærlighed, der vakte Europas Beundring,
i Frankrig fremkaldte en Storm af Forbitrelse, og
hvorledes Zola blev haanet som Fædrelandsfjende og
indtil Højhedsvanvid forfængelig Person, undsagt af
sine Fjender, bombarderet med Dødstrusler og stræbt
efter Livet, endelig efter anden Gang at være domfældt
blev drevet i Landflygtighed. Rimeligvis vil hin
Artikel J’accuse overleve hans Bøger.

I Landflygtigheden skrev han sin sidste, dristige og
moraliserende Roman Frugtbarhed, den første i en Krans
af fire Romaner, fire Evangelier, hvis øvrige Led skal
føre Navnene Arbejde, Sandhed, Retfærdighed. Dristig
er Bogen, forsaavidt den behandler Forhold, der i
alle europæiske Lande udenfor Frankrig vilde være
unævnelige; moraliserende er den, fordi her, som
aldrig før hos Zola, Forfatteren middelbart eller
umiddelbart uddrager Moralen af hvert et Træk i
Fortællingen. Bogen er fra Begyndelsen til Enden et
Indlæg for Nødvendigheden af en kraftig Forøgelse
af Frankrigs Befolkning, altsaa rettet mod denne
Befolknings fordærvelige Bliven staaende ved samme
Tal. Frugtbarhedens velsignelsesrige Virkninger og
alle Slags ulykkelige og fornedrende Virkninger af
den ønskede og villede Ufrugtbarhed føres Læserne
for Øje. Af og til har Romanen næsten Præg af en
Lægmands-Traktat; men aldrig har Zola med større Kraft
lagt sin Kærlighed til Jordelivets evigt yppige Fylde
for Dagen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free