- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
171

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Victor Cherbuliez (1829–1899)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Victor Cherbuliez
171

ikke nøje med Handlingens Virkelighedspræg; han
bevægede sig helst i Sjælelivets højere Egne og troede
baade paa Helte og paa Heltinder.

Prosper Randoce, en Roman, der foregaar I Frankrig,
indeholder en bidende vittig Skildring af et literært
Halvtalent, der er en fuldblods Zigøjner. Den gjorde
i Begyndelsen af Halvfjerdserne et stærkt Indtryk
i literære Krese herhjemme, fordi det forekom En,
som havde den fremmede Forfatter anet og stemplet
mangen Svaghed, vi her kendte paa nærmeste Hold. Meta
Holdems, en af hans fineste Bøger, er en satirisk
Fremstilling af en typisk, ung Pige, som Cherbuliez
har taget paa Kornet og som han afskyr. Hun synes
lutter Troskyldighed, men taber aldrig sin Fordel
af Sigte. Skade kun, at han af national Uvilje har
villet gøre sin Meta til en særlig tysk Figur. I
Virkeligheden er den praktiske, kloge og pengekære
unge Pige, der fremfor Alt attraar et Ægteskab i
Velstand, en ganske international Skikkelse og i
ethvert Tilfælde langt snarere en fransk Type end en
germansk.

Da for mange Aar siden Zola begyndte sit Felttog
for den saakaldte Naturalisme mod de saakaldte
Idealister i Romanen, skrev han til Vestnik Jeuropf
meget nedsættende Ord om Cherbuliez. Saaledes
f. Eks.: «Alle hans Heltinder er Engle, der gaar
igennem Helvede eller Skærsilden, skæbnesvangre
Kvinder eller gaadefulde, unge Piger, hvis Dyd
under alle Omstændigheder henimod Bogens Slutning
klarer sig ud af enhver Vanskelighed. Naturligvis
er Handlingen aldeles romantisk; Naturen forekommer
kun som Bagtæppe, malt med poetiske Penselstrøg. Han
vælger stadigt sine Helte blandt Polakker, Ungarere
og Tyrolere for saaledes at kunne lyve efter Behag,
uden at nogen Franskmand kan kontrollere ham.»

Den fine, gamle Herre tog Zola disse Angreb saare
ilde op, og han, hvem den yngre Skole overhovedet
maatte være imod, nærede ikke ubetydelig Ringeagt for
disse Yngres Mangel paa Kultur. Fra ham stammer Ordet
om denne nye Literatur, der skreves af Ikke-literære
for Ikke-literære. Han slog dens Ophavsmænd, hvor han
selv havde sin Styrke, gjorde Mangelen paa Dannelse
gældende imod dem. Uforsonlig var han dog ikke. For
halvtredje Aar siden blev han Medlem af en lille Kres
af højt ansete Forfattere, hvori baade han og Zola
gik ind. Men neppe var Kresen stiftet, saa splittedes
den paany, idet den først

12*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free