- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
189

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Guy de Maupassant (1850–1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Guy de Maupassant
189

Menneskedyr, der bliver Aarsag til idel foragtelige
Handlinger, i sit inderste Væsen det hele Liv igennem
væmmelig, og derfor I Dødsøjeblikket, der afslører
Tilværelsens Mening, en rent ud modbydelig Ting - og
han skriver om hende den drøje og moraliserende Bog,
der har Titlen Nana.

Maupassant er overfor Kurtisanen hverken saa galant
som Renan eller saa alvorlig som Zola. Han ser paa
hende med et Smil. Han behandler hende med Lune som en
efter Omstændighederne mere eller mindre tiltalende,
mere eller mindre komisk Figur, hvis Optræden i
Samfundet ufravigeligt giver Anledning til højst
pudsige Sammenstød og Situationer (Boale de suif,
La maison Tellier, Mademoiselle Fifi o. s. v.). Han
indfører hende næsten kun for at blotte de Lavheder
og Latterligheder, der ligger dulgte lige under
det regelrette Samfunds Overtræk af Ærbarhed. Thi
Gennemsnitsmenneskene er for ham overalt lavt-staaende
Dyr, snart komiske, snart lede Skabninger, i Reglen
begge Dele.

Dette er den anden Stræng, han allerede i sine Digte
anslaar.

For dens Klang er Digtet Vildgæssene typisk.

Levende skildres Vildgæssenes Flugt sydpaa over en
dyster Slette. Man hører deres Skrig, ser det dobbelte
Baand, i hvilket Karavanen bølger, medens den paa
Himlen udfolder sin store Trekant, der stedse bliver
bredere. De flyver pilsnart afsted med fremstrakte
Halse piskende Luften med hvinende Vingeslag.

Imens vralter deres tamme Brødre nede paa Marken,
tunge af Kulden, deres alvorsfulde Gang. En pjaltet
Unge driver dem frem? medens han fløjter dertil. Saa
hører med Et den vraltende Skare Skriget fra den vilde
Flok, som jager forbi deroppe. De løfter Hovederne og
ser de frie Flyvere fare frem gennem Rummet. De letter
en Smule paa deres stækkede Vinger, tripper lidt med
Fødderne, føler som en Mindelse om den oprindelige
Frihedstilstand, der slumrer inderst i deres Sind,
Friheden hos dem, fra hvem de" stammer, og giver sig
saa til at skrige voldsomt op som et Slags Svar til
Skriget fra deres vilde Brødre.

Faa Digte afspejler klart som dette Guy de Manpassants
Følemaade. Han har selv Vildgæssenaturen, Sømand
og Idrætsmand, Jæger og Rejsende som han er; og
som Trækfuglen rejser han altid imod det Syden, han
elsker. Forskellen paa det betydelige Menneske og de
ubetydelige er for ham den, at Friheden er det førstes
Livsluft, Stækketheden og Bundetheden de andres.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free