Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Guy de Maupassant (1850–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guy de Maupassant .
197
det er at dø! - Og han slutter: Jeg opdager Døden
overalt. De Smaadyr, man paa Vejen knuser under sin
Fod, Bladene som falder, det hvide Haar i en Vens
Skæg, alt dette giver mig et Stik i Hjertet og raaber
til mig: Der er den. -
Det er det Tungsind, som her er lagt i Digterens
Mund, der efterhaanden stedse mere trænger sig frem
hos Guy de Maupassant. Den Sysselsættelse med Tanken
paa Alderdom og Død. som her er kendemærket, bliver
bestandig tydeligere i hans egne Frembringelser. Meget
betegnende for Tungsindet, det mørke Livssyn
og Dødstankerne i Forening er den fantastiske
Novellette La morte, i hvilken Fortælleren en Nat paa
Kirkegaarden ser de Døde rejse sig af deres Grave,
udslette de løgnagtigt rosende ludskrifter paa
Ligstenene og skrive skrækkelige Sandheder om sig i
disses Sted.
Det synes som om den mere fremtrædende Sørgmodighed
hos Maupassant dels kar skudt det komiske Element
i hans Forfatterskab stærkt tilbage, dels har
foraarsaget en stedse finere Kunst. At man burde
indskrænke sig til Skildringen af almindelige Tilfælde
eller Situationer har han end ikke i sin Ungdom
troet. Men han er nu begyndt at fjerne sig fra den
haardnakket naturalistiske Gruppes Tro paa, at man i
moderne Bøger bør indskrænke sig til Fremstillingen
af almindelige og ubetydelige Mennesker. Og fremfor
Alt, han har anslaaet helt nye Toner, idet han i sit
gribende Arbejde, Romanen Fort comme la mort har vist
sig øm, sjælfuld, følsom, frigjort fra sin sædvanlige,
næsten principielle Menneskeforagt, desuden i Stilen
nænsom indtil Kyskhed.
Denne indtagende Bog, der behandler den ikke
sjældent sete Overførelse af en Lidenskab fra Moder
til Datter, og som vil fremstille den overvældende
Magt i en Forelskelse, der er stærkere end Fornuft
og Livsfilosofi, ja stærkere end en ved mange-aarigt
Samliv befæstet øm Hengivenhed - drejer sig alligevel
egenlig ikke om Elskovens betagende og dræbende
Evne. Vistnok udfoldes Kærlighedens Magt til at slaa
Manden og Lykken ned, naar den finder en Genstand
uden Modstandskraft og med fuld Modtagelighed for
Elskov. Men efter Bogens Idé er det kun den ældre
Mand, han, hvem Ungdommens overdaadige Liv har
forladt, der saaledes kan rammes; Sygdommen bliver
kun dødelig i den ikke mere fuldt livskraftige
Organisme. Og nøjere betragtet er det atter Alders-
og Dødstemaet, som her behersker Alt. In-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
