Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Guy de Maupassant (1850–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guy de Maupassant
199
passant, en Natur, som fra først af syntes
udrustet med alle et Urmenneskes friske, vilde
Instinkter. Rimeligvis har altfor meget Arbejde
og altfor mange Nydelser medtaget hans Væsens
tilsyneladende Sundhed. Han tyer, naar han kan,
bort fra Paris, hvis larmende Liv hans Nervesystem
i Længden ikke taaler, og har ofte Maaneder igennem
levet som Sømand paa sit Fartøj i Middelhavet. Nu
angriber Søluften hans Nerver. Han lider af
haardnakket Hovedpine og Blødninger i Indvoldene,
som af Lægerne tilskrives Nervøsitet: «Det er
Professionens Skyld*, siger han derom. Lægerne
forordner ham nu ikke mere Søluft, men udelukkende
Opholdet paa Bjerge.
Maaske vil Saadanne Ophold berige ham med en ny Art
Naturindtryk.
Hvad han hidtil af Landskabeligt har fremstilt bedst,
det er hans Fødeegn Normandiets i og for sig lidet
tiltrækkende Natur. Men han kender den som ingen
anden Natur, og har her samme Virkelighedsktindskab
og Virkelighedstroskab som i sine talrige mesterlige
Skildringer af normanniske Bønders og Proprietærers
Følemaade og Sæder. Dernæst har han med stor
Forkærlighed dvælet ved Landskabet omkring Paris,
det han som ivrig Ro-Sportsmand paa Seinen har lært
at kende ud og ind ved Dag og Nat. Endelig har han i
sin Bog Au soleil givet Billeder fra det afrikanske
Syden,
Ejendommeligst er han i sit Forhold til
Naturomgivelserne, hvor han virker ved en for ham
ganske personlig Naturpoesi.
I Sur l’eau gengiver han f. Eks. en Flods
hemmelighedsfulde Skønhed, dens sære og uhyggelige
natlige Liv, dens Mystik og den paniske Skræk, der
kan meddele sig til Den, der har taget ensomt Ophold
ved Nattetid i en Baad paa dens Vande.
Andensteds aabenbarer han et Hang til at jævnføre
Naturvæsener og Naturindtryk med Indtryk af
Menneskelivet.
I Un soz>, der skildrer Fiskefangst ved Afrikas
Kyst, fanger Hovedpersonen bl. A. den ottearmede
Blæksprutte, dette Søuhyre, der spiller saa stor en
Rolle i den franske Poesi (le pieuvre hos Victor
Hugo). Maaden hvorpaa Trémoulin mishandler dette
fangne Dyr, brænder dets Fangarme over Kulbækkenet
i Baaden og dræber det med Knivstik, symboliserer
tydeligt Hadet til den Kvinde, der har forraadt og
nedværdiget ham.
I Une partie de campagne er de to Unges langvarige
Omfavnelse middelbart antydet ved Nattergalens Toner,
der lyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
