Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Guy de Maupassant (1850–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guy de Maupassant .
201
i Virkeligheden som i Fortællingen var den formentlige
Elskerinde kun en Veninde af den Ven, der havde
ledsaget Forfatteren til Paris.
Anekdoten viser, hvilken Tiltrækning den saa lidet
behagelystne Maupassant kan udøve paa Kvinder,
selv paa dem, der er uden Kultur. Hans Æmners
Beskaffenhed maatte selvfølgelig straks gøre ham
til en Yndlingsforfatter saavel for det tvetydige
Selskab som for den mandlige Ungdom i Frankrig,
men efterhaanden er han trængt igennem overalt, i
Paris som i Provinserne, i Rusland som i Frankrig,
letfatteligt som hans Talent i sit Væsen er.
Gennemgaar man i Tankerne Frankrigs mest udmærkede
ældre Fortællere i dette Øjeblik, saa ligger Styrke og
Svaghed hos dem saaledes: Edmond de Goncourt er den
fineste, mest indtrængende Udforsker af Sjælelivet,
set under Synspunkt af Nerveliv. Hans Personers Nerver
ligger saa blottede for os som hos en Flaaet eller i
en kunstigt behandlet Legemsdel. Og han spiller paa
vore Nerver. Naar han f. Eks. skildrer en Sygdoms
Udviklingsgang, saa gives der ingen Sejgpiner af
Læseren som han. Hans dybtgaaende Originalitet er i
Slægt med en sygelig Forfmethed.
Emile Zola er den mægtigste, mest omspændende
Gengiver af Samfundet i Samtiden. Han forsøger at
bygge alle sine Værker sammen til et eneste Værk med
cyklopisk Underbygning og svære Mure, fuldt af Liv
og Lys og Duft og Stank og Røg. Der ligger et tungt
Luftlag derover. Hans Egenskab er den gigantiske
Arbejders, han er drøj og bred, tit forfærdelig
bred. Massiv som han er, gaar han fortrinsvis ud paa
Massevirkninger. Han skildrer et og andet Drøjtkomisk,
men han er altid selv aldeles alvorlig. Aldrig et
Smil, aldrig en munter Stemning. Altid et Værk,
aldrig en Spøg.
Goncourt er saa moderne, at intet J den ældre fransk
Literatur peger frem imod ham. Som hans sproglige
Stræben næsten er det franske Sprogs Væsen imod,
saaledes er han selv i mange Maader et ufransk Særsyn,
eller rettere han udvider Begrebet om Franskhed. Zola
er med sin Mangel paa Lethed og Vid, med sin Hang til
Overvælden og Bedøven, med sin kraftige Alvor og sit
drøje Personlighedspræg heller ikke nogen rentfransk
literær Karakter. Der er meget af Italieneren i ham.
Alphonse Daudet endelig har ikke blot den Gave at
lokke
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIL
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
