- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
204

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Dyret i Mennesket (Paul Bourget, f. 1852, Maupassant, Tolstoj, Zola)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRET I MENNESKET

(1890)

(Bourget: Disciplen. Maupassant: Den unyttige
Skønhed. Tolstoj: Kreutzersonaten. Zola:
Menneskedyret.}

- Det er paafaldende, i hvor høj Grad den sidste
Tids Digtning hos dens mest fremragende europæiske
Repræsentanter er sysselsat med Forestillingen om en
Dobbelthed i vort Væsen.

Hos en enkelt fransk Forfatter Paul Bourget fremtræder
denne Dobbelthed i Menneskevæsenet videnskabeligt
begrundet. Bourget er nemlig ogsaa som Digter
den sjælegranskende Kritiker, han begyndte med at
være. I Forklaringen af sine Personers Driftsliv
og Følelsesliv gaar han aldrig rent kunstnerisk til
Værks; han peger stadigt med Ransagerens Sonde.

Hvis man overskuer hvad han digterisk har frembragt
lige fra hans første Novelle L’irréparable til
hans sidste Roman Le disciple, er der derfor visse
paafaldende fælles Træk. Alt drejer sig i Grunden om
Jegets Fordobling. Hans første Novelle er Historien
om en ejendommelig ung Pige, hvis Livs kritiske
Begivenhed er en Overrumpling, hun i Nattens Ensomhed
har været Genstand for fra en samvittighedsløs Mands
Side, med hvem hun har indladt sig paa et uskyldigt
Koketteri. Fortællingen begynder meget betegnende
med en Samtale mellem Forfatteren og en Professor
i Sjælelære, der har skrevet et Værk om Opløsning
af Idéforbindelserne. Da nu det, vi kalder vort
Jeg, denne Forestilling om noget Indre og Blivende,
der er forenet med et Legem, er en Forestilling, som
opstaar ved Sammenknytning af Ideer, saa er det klart,
at hvad Professoren i Virkeligheden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free