Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Dyret i Mennesket (Paul Bourget, f. 1852, Maupassant, Tolstoj, Zola)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Dyret i
Mennesket
var stærke som en Bjørns, dets Svælg var som en
Løves Svælg og Dragen gav det sin Styrke. Og Dyret
var klædt i Purpur og Skarlagen og pyntet med Guld,
med Ædelstene og Perler, og i sine hvide Hænder holdt
det, som man bærer en Skaal med Mælk, en Guldvase fuld
af alle Babels, Sodomas og Lesbos’s Afskyeligheder
og Urenligheder. Fra dets Legeme udgik en berusende
Damp, gennem hvilken det skinnede som den skønneste
af Guds Engle, og i hvilken tusind smaa Mennesker
bevægede sig, vred sig af Vellyst og hylede af
Smerte og forsvandt med et lille Smeld eller Knald,
det vil sige: de revnede og intet blev tilbage af dem
uden en Draabe af noget Flydende, en Taare eller en
Blodsdraabe. Men Dyret blev ikke mæt. Det knuste dem
med sine Fødder, sønderrev dem med sine Negle, tyggede
dem med sine Tænder, kvalte dem mod sit Bryst, og de,
hvem det saaledes kvalte, var de mest misundte. Dets
syv Hoveder dannede en Krans, der naaede Himlen; dets
syv Munde var stedse smilende og Læberne luerøde,
og ovenover dets ti Diademer flammede i en Lysglans
det ene Ord: Prostitution.
Dette Dyr, det var, siger han, Kvindens nyeste
Legemsform. - Dyret er da her det efter Mændene
smilende og brølende Køn, der efter tusindaarig
Trældom og Afmagt hævner sig paa Manden, væbnet med
sin Skønhed og sine Skønhedsmidler, og skænker ham den
Kærlighed, der nedbryder og ødelægger ham. Og det er
dette Dyr, som Dumas kastede op paa Scenens Brædder,
da han rejste det store, grove Sindbillede Césarine
i La femme de Claude.
For Dumas er det da omtrent som for Tolstoj Kulturen,
nærmere Overkulturen, der gør Mennesket i bibelsk
Forstand dyrisk, det vil sige lastefuldt; og Mennesket
var det efter Forudsætningen ikke, saa længe det ikke
var moderne Menneske, men underkastet overjordiske
Myndigheders ubetingede Tugt.
IV
Samtidigt med at Tolstoj i Rusland udarbejdede
Kreutzersonaten, skrev Zola i Frankrig sin sidste
Roman Menneskedyret.
Her er Forholdet set fra en helt forskellig Side. For
Zola er :«Dyret* ikke noget, som Civilisationen
udvikler i os, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
