- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
228

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Paul Hervieu (født 1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PAUL HERVIEU

(1899)

Af Frankrigs yngre Fortællere har Ingen lagt et saa
udsøgt og udpræget Talent for Dagen som Paul Hervieu,
Han er 41 Aar gammel og har skrevet 13 Bind, af ret
forskellig Art, seks Bind Noveller og Artikler, fem
Bind Romaner, to Bind Skuespil. Han havde fra først
af havt i Sinde at gaa den diplomatiske Vej, kom i
en ung Alder ind i det franske Udenrigsministerium,
men tog sin Afsked som Diplomat, da han indsaa, at
han uden Formue ikke kunde naa de højere Poster. I det
Øjeblik, han blev knyttet til Gesandtskabet i Meksiko,
tog han sin Afsked.

Der er i hans Væsen forblevet noget af Diplomatens
Forbeholdenhed; en Ulyst til at udtale Nogetsomhelst,
som det er tilstrækkeligt at antyde; dernæst ikke
lidet af Diplomatens Selvbeherskelse, som ingen
personlig Blottelse giver sig. Han hylder Flauberts
bekendte Lære om, at Kunstneren aldrig ligefrem bør
komme til Orde i sit Værk, og gør sit Mulige for
usporlig at forsvinde bag det.

Han har aldrig udgivet et Vers. og der findes ikke et
lyrisk Udbrud i hans Skrifter. - Der findes næsten
heller ikke et Udblik paa Naturen, en Beskrivelse
af Landskaber og landskabelig Skønhed. Kun i en
eneste Bog er Naturen saa at sige medspillende -
det er i det Bind, der kaldes L’Alpe homicide,
de menneskedræbende Alper; her knyttes Noveller
til en Natur, som Forfatteren betegnende nok kun
har lært at kende af Helbreds-hensyn, fordi hans
Sundhed længe har krævet et aarligt Sommerophold i
Schweizeralperne. Iøvrigt er alle hans Skrifter Sjæle-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free