Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Paul Hervieu (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Hervieu
231
altsammen. Skriv det op! Skriv det ned!
Det er Literatur; ja det er selve Literaturen.
Højt over denne Literatur sætter Hervieu den,
som udspringer i Sansevildelsernes eller Drømmens
overvirkelige Egne, den Art Bøger, bag hvilke der
ligger Syner. Han har Medfølelse med ethvert Forsøg
paa at løfte Literaturen, ja endog med Forsøgene paa
at hæve den til stejle Højder, hvor faa naaer op.
Deraf den Tilbøjelighed, der en Tid lang var
fremherskende hos ham til Saadanne Undersøgelser
af sjælelige Undtagelsestilfælde, som findes hos
Dostojevski, og før ham hos Edgar Poe, der har
udøvet en saa overordenlig Indflydelse i Frankrig
lige fra Baudelaires Dage til nu. Ikke Flaubert eller
Stendhal har paavirket Hervieu, som Sven Lange mener,
men sikkert Edgar Poe, hvis Indbildningskraft gaar
opløsende til Værks. Og Hervieu troede engang at have
fundet det forløsende Ord for sin Kunstbetragtning
i den Udtalelse af Goncourt: Fremtidens Roman
vil snarere fortælle de Historier, som foregaar i
Menneskehedens Hjerne, end dem, som foregaar i dens
Hjerte.
Han miskendte længe Følelsens og Lidenskabens Plads
i al Kunst.
Der var i ham fra først af - som det tydeligt
fremgaar af talrige blandt hans Skrifter - Les deux
légionnaires, La matrone adultere - en heftig Drift
til, naar han saa et Par Mennesker i Afstand, saa dem
samtale, da at forestille sig, hvem og hvad de var,
hvad der foregik i dem, hvori deres Fortid havde
bestaaet, og hvad lavtliggende eller højtflyvende
Tankegang de i Øjeblikket fulgte.
Agt paa Fremførelsesoptrinnet i Romanen Uexorcisée^
den besatte Kvinde. Fortælleren sidder ene i et
Spisehus; ind træder et Par, sætter sig ved et Bord i
hans Nærhed. Damen, der vender Ansigtet imod ham, er
udmærket smuk, af en sær og ejendommelig Skønhed. Han
retter uvilkaarlig Blikket paa hende, hun ser et
Øjeblik fast paa ham igen. Frygten for at synes
uforskammet faar ham til at se ned i sin Tallerken. Da
han pludselig hæver Hovedet, overrasker han hende
i at betragte ham. Hun vender Øjnene bort. Og nu
skiftes hun og han til at se paa hinanden, naar den
anden Part ser bort. Hun sidder der med sin Mand,
der vender Ryggen til Fortælleren og slet ikke ser
paa ham. Hun har over sig det Præg, den Mine af at
være sammen med sin Ægtemand, der ikke kan miskendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
