Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Paul Hervieu (født 1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Hervieu
235
for at faa en ung Hertug til at tage Sommerophold
for nogle Uger paa det Gods, de har købt sig. Og han
er aldrig vittigere, end naar han maler dem. Jeg
anbefaler Bogen Den lille Hertug. Der gives ikke
i nyere fransk Lileratur en blodigere Ironi,
en mere overgiven og tilintetgørende Satire over
Snobberiet. Rigtignok er Fortællingen ikke for Børn
og unge Piger.
I to smukke, alvorlige Skuespil har Hervieu ladet
Samfunds-satiren hvile, for med en ligefrem Alvor,
der aldrig findes hos ham som Fortæller, at angribe
sociale Laster eller sociale Institutioner. Hans
første Skuespil, Les Paroles restent fra 1892, virker
gribende ved simple Midler. Det er rettet mod det
Letsind, der fører endog det bedste Menneske til ved
et henkastet Ord, som han slet ingen Vægt tillægger,
men som opsnappes og udbredes, at tilintetgøre andre
Menneskers Fred og Lykke, stundom, ja ikke sjældent,
sin egen tillige.
En ung Mand, afskediget Officer, Marquis’en af Nohan,
der har gjort diplomatisk Tjeneste i Udlandet,
har dér troet at se en ung Pige, Regine de Vesles,
give den unge nederlandske Baron Missen et natligt
Stævnemøde. (I Virkeligheden overbragte han kun
Statsbreve til hendes Fader), Nohan har engang i et
letsindigt Øjeblik betroet denne sin formentlige
Iagttagelse til en Dame, hvis Gunst han den Gang
nød, Madame de Maudre, og da han senere i Paris
lærer Regine at kende og føler sig dragen til hende,
udbreder hans tidligere Elskerinde (med den Lidenskab
for at skade og tilføje Ondt, som er ejendommelig
for kvindelig Skinsyge) til Enhver, der vil høre
det og ikke vil høre det, Reginas Skam, stadigt
paaberaabende sig Nohan som Kilde. Regine har en Gang
været forlovet med en gammel Ven af hendes Fader,
men Forlovelsen blev hævet paa Grund af Bagvaskelser,
uden at dog den unge Pige aner Grunden. Nu da Nohan
elsker hende, som hun elsker ham, og da hun staar
i Begreb med at række ham sin Haand, erfarer hun,
at han, og han alene, har nedbrudt hendes Rygte, og
farer op i heftig Lidenskab. En Duel mellem Nohan og
Missen følger. Nohan saares livsfarligt; men hans Død
hidføres ved at han paa en af sine sidste Levedage
hører Damer og Herrer give deres bagvaskende Ondskab
frit Løb angaaende Regine og ham selv.
Der er en stor moralsk Alvor, som der er en stærk
dramatisk Virkning i dette smukt følte Stykke.
Det andet er betydeligere. Det er Les Tenailles,
Tængerne,
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
