- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
244

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Jeanne Marni (født 1856)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244 Jeanne
Marni

for at skænke ham fuld Frihed. Alphonse
Daudet har neppe skrevet noget mere rørende end
dette sidste.

Les enfanis qu’elles ont indeholder i broget Blanding
lystigt satiriske Skildringer af Parisersæder,
som Veille de mariage og Lendemain de noce, skarpe
Iagttagelser af Kontraster mellem unge Piger af
helt forskellige Krese som Monte-Christo, dystre
Natstykker som det, hvor den voksne, illegitime Søn
sikrer sin Moders Ro ved at kaste Faderen ud af Huset
(Causerie nocturne); en Skildring af Bondeliv fra
Normandiet saa djærv og lystigt menneskeforagtende
som nogen af Maupassant (Economié)-, men ogsaa dybe,
gribende Samtaler, der afslører hele Eksistenser,
som Årrétée, Saratalen mellem den voksne Søn og Datter
Morgenen efter at Moderen er blevet fængslet for et i
Skinsyge foretaget Mord paa hendes Elsker. Datterens
Opfattelse af Moderens Forhold her, der er saa mild
trods al den Elendighed, hun har bragt over den hele
Familie, er noget af det fineste og mest kvindelige,
som Marni har frembragt.

I denne Bog findes der endelig en hel Række
fortræffelige Børnesldkkelser, lutter fremmelige,
altfor tidlig modne Børn, mest grundigt forsømte af
Forældrene. Man læse især Stykkerne Dis-crétes og
r Album. Den ene lille Pige har et Album med sine
«Fædre», der alle skildres og (som Barnet forklarer)
alle efterhaanden er afgaaede ved Døden, en pludselig
Død; hun blænder og beskæmmer med dette Album den
anden lille Pige, Datter af hendes Moders Vaskerkone,
som kun har en eneste Fader. Samtalen imellem dem
har en Sandhed og er udført med en Humor, der er
overordenlig og ikke i mindste Maade frivol.

Højst nydeligt er endelig det Æventyr for Børn La
prin-cesse Sablina, som er udkommet for sig i stort
Format med Illustrationer.

Dog det ypperste Arbejde, Fru Marni har frembragt
(det eneste, jeg egenlig vilde anbefale til danske
Læsere og kunstnerisk fordomsfri Læserinder) er uden
Spørgsmaal hendes sidste: Fiacres. Heri aabenbarer hun
nye Sider af sit Talent; næsten hver eneste Samtale
heri giver et uforglemmeligt Livsbillede. Dette
Bind er et lille Juvelskrin. Fælles for disse
Smaaskildringer er kun den Omstændighed, at i dem alle
køres der i Droske og i dem alle spiller Droskekusken,
denne i Paris paa én Gang ilde-lidte og velsete Figur,
en Rolle. Iøvrigt er Samtalerne tragiske og rørende
eller højkomiske og lavkomiske, vemodige og burleske,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free