Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Fransk Lyrik - Victor Hugo (1802–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk Lyrik
253
$
hederne stadigt en vis Musik i hans Tale, et vist
Dybsind i hans Oldingesyn.
Da Republiken, om hvilken han under Napoleon bestandig
havde varslet, blev Frankrigs Statsform, opfattedes
Hugo historisk som dens Digter, dens Seer, og Folket
ærede i ham mindre en Forfatter end en Profet.
I Tugtelsen og i Betragtningernes anden Del fremtræder
tydeligt den Opfattelse af hans egen Personlighed,
der i den sidste Halvdel af Hugos Liv udviklede
sig hos ham. Han er ikke længere blot Sanger, men
Seer; han er blevet en Mellemting mellem Jesaia og
Æschylos (den eneste græske Storhed, han vurderer);
han er det Eviges Præst, det Fordærveliges Afslører
og Tugter - Johannes paa Patmos; alt hvad han ser,
er Aabenbaring. Han gav sin Forkærlighed for det
Storladne Luft, idet han varierede en enkelt simpel
Grundforestilling i hundrede jævnsides løbende
Vendinger. Han dækkede for sig selv og Verden Tankens
Almindelighed, dens Tomheds Dunkelhed ved Udførelsens
Rigdom, Ordenes og Billedernes Pragt. Hvad hans
skarpeste Kritikere (Emile Hennequin, Edouard Rod)
har skrevet af Nedsættende om Hugo’s Ordgyderi og
Ordstøberi bør ikke rokke Beundringen for ham; der
har neppe nogensinde været en større Ordkunstner og
vel at mærke ikke som Taler, men i den rene Lyrik.
Underfuld er f. Eks. hans Fædrelandssang Patria. En
Genius aabenbarer sig. Er det en Aand? Er det en
Kvinde? Er det ikke vor Sjæl, der kommer til os? Dens
stolte sejrrige Blik vækker alle Hjerter, alle
Redernes Fugle, alle Sange. Og i beundringsværdige
Strofer, sammenkoblede to og to i forskellige
Versemaal, der danner en Helbed, tiltales og omtales
den høje Skikkelse. Den er Dagens Engel, dens Væsen
Klarhed; dens Navn er Frankrig eller Sandhed. Den
er Nattens Engel, dens Væsen Retfærdighed; dens
Navn er Frankrig eller Tugtelse. Den er Guds Engel,
der dækker Menneskeheden med sine umaadelige Vinger;
dens Navn er Frankrig eller Frihed.
Her som Prøve en Dobbeltstrofe:
Cette figure en deuil Parait sur notre senil Et notre
antique orgueil Sort du cercueil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
