Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Fransk Lyrik - Leconte de Lisle (1818–1894) - José Maria de Heredia (født 1842)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Fransk
Lyrik
I sit Digt Foreviserne (Les montreurs) har han spottet
dem, der stiller deres Indre til Skue:
Som man slæber et sørgmodigt Dyr frem, støvet, med
Lænken om Halsen, et Dyr, der hyler i Sommersolen -
lad hvem der vil saadan vise sit blodige Hjerte frem
for dig, du blodtørstige Pøbel! Lad hvem der vil gaa
ud paa at lokke en gold Gnist frem i dit sløve Øje,
tiggende om din Latter eller din grove Medynk. Skulde
jeg synke i min stumme Stolthed, ligge uhædret i min
Grav den hele sorte Evighed igennem, jeg vil ikke
sælge dig min Henrykkelse eller min Kval, vil ikke
overgive mit Liv til din Hujen, ikke danse paa din
flove Fjælebod med dine Gøglere og dine Skøger:
Je ne livrerai pas må vie å tes huées, J e ne danserai
pas sur ton tréteau banal Avec tes histrions et tes
prostituées.
Men ligefuldt undslipper der ham nu og da stærke
Følelsesudbrud netop som han heftigst vil hævde sin
urokkelige Fasthed. Saaledes i det skønne Digt om
Bjergkløften St. Gilles paa Øen Bourbon. Det hedder
her i nogle Linjer, som Taine i sin Begejstring for
dem kunde udenad:
Der er dette ene lysende Punkt, som bæver derude paa
Bølgerne. Ellers slumrer Kløften i den stille Nat,
og naar et Klippestykke styrter ned i den, vækker
det ikke engang et Ekko af sin Larm.
Den, der kan trænge ind ad dine Stier, o Natur! ser,
at Blændværk omspænder dig og at din Overflade
lyver. Paa Bunden af dit Raseri som af dine Glæder
ligger en Styrke uden Beruselse og uden Hidsig
hed. Lykkelig’ den, der saaledes midt under de Andres
Hulken, Latter og Had, i sin dybe Ligegyldighed har
et ufølsomt Hjerte, døvt for Menneskehedens Larm,
en ukrænkelig Afgrund af Tavshed og Glemsel.
Tel parmi les sanglots, les rires et les haines
Heureux qui porte en soi, d’indifférence rempli,
Un impassible cæur sourd aux rumeurs humaines, Un
gouffre inviolé de silence et d’oubli!
Ordet impassible (ufølsomt) i denne Strofe blev revet
ud og gjort til Slagord, stemplet som Benævnelse
for Leconte de Lisle og dem, der sluttede sig til
ham. Det skulde i Digtet øjensynligt kun udtrykke
det gamle stoiske Ideal.
Fra Leconte de Lisle er den ene af de to lyriske
Digtere udgaaet, som i dette Øjeblik er Forbillede
for den opvoksende Slægt af franske Lyrikere. Det er
Spanieren José Maria de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
