Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Fransk Lyrik - Paul Verlaine (1844–1896)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Fransk
Lyrik
Versemaal. Men i Virkeligheden gives der slet
ingen Prosa; der gives kun mer eller mindre faste,
mer eller mindre løse Vers. Saasnart der finder en
Stilbestræbelse Sted, findes der Verse-dannelsen
Hans egen berømteste Digtning, hans eneste lidt større
Arbejde (10Va Side): En Fauns Eftermiddag, er et saare
fint, aldeles upopulært, for en Ikke-Franskmand næsten
uforstaaeligt Stykke mytologisk Poesi. Hans sidste
digteriske Fantasi: Et Tærningkast vil aldrig kunne
afskaffe Tilfældet (Cosmopolis, Maj 1897) er i den
Grad ubegribeligt, vanvittigt, at der sikkert ikke
frembringes noget i den Grad ufatteligt paa nogen
Sindssygeanstalt. Det ser ud som skrevet for at gøre
Nar af Læserne og er dog utvivlsomt ment i dybeste
Alvor.
Man véd, hvor stolte Franskmændene er af deres
nationale Klarhed. Saa tidt de faar en nordisk Bog
i Hænderne, lirer de Klagen af over den nordiske
Dunkelhed og Taage. Det er da paa Tide engang
at sige den simple Sandhed, som er den, at ved
Mallarmés og hans Fællers Hjælp er fransk Poesi i
det 19de Aarhundredes Slutning blevet den dunkleste
Poesi i Europa, ja den uforstaaeligste Poesi, der
vel nogensinde har eksisteret paa Jorden. Pindars
Oder er Smørrebrød i Sammenligning. Og denne Poesi
strider i den Grad mod den franske Nationalaand, at
dens Herredømme umuligt kan være langvarigt. Den maa
nødvendigvis forblive Enhver fremmed, hvis Naturel
fører ham til at elske Fasthed i Form. Hermed skal
naturligvis ikke være negtet, at den jo har tilført
den franske Poesi et gavnligt Element, endnu mindre
at Verlaine, som dog næsten kun teoretisk tilhører
Skolen, var en Lyriker af meget høj Rang.
Som Tieck i gamle Dage havde villet, skulde Verset nu
blot være Ordmusik. Derfor hedder det hos Verlaine:
Musik fremfor alt og Musik endnu engang, evig og
altid, og vælg ikke Ordene uden at tage fejl nu og
da, og lad Ubestemthed blande sig med Bestemthed,
vær skødesløs, vær fri! Verset skal kun være den
flygtige Ytring af en Sjæl, der er paa sin Fart mod
andre Himle.
De la musique avant toute chose!
De la musique encore et toujours! Que ton vers soit
la chose envolée Qu’on sent qui fuit d’une åme en
allée Vers d’autres cieux å d’autres amours.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
