Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Martin Luther (1483–1546)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Martin
Luther
I en Artikel om Arne Garborg (se ovenfor
Saml. Skr. III, 472) betegnedes Askese som en
naturstridig Ting, en Ytring, der har vakt Forundring
og overmaade ordrig Harme. Undersøger man, hvad
Luther tænkte desangaaende, da er det for Enhver,
der læser med uhildet Blik, tydeligt, at han med sit
blodrige Temperament i Grunden ikke har anset Kyskhed
for mulig.
Undertiden siger han det ligefrem. Saaledes hedder
det i hans Skrivelse til de kejserlige Statholdere
og Stænder i Nurn-berg fra August 1523:
«Hjælpe os Gud i Himlen! Vil vi da ikke en Gang faa
det ind i Hovedet, at umulige Løfter ikke er Løfter,
ikke heller er til at holde? Hvem vilde vel love
at flyve som en Fugl og holde Løftet, med mindre da
Gud gjorde et Under med ham. Men nu er det jo dog et
og det samme, om et Mandfolk eller Kvindfolk lover
Kyskhed. Thi de er jo ikke skabte til Kyskhed; men,
som Gud siger: Vorder frugtbare og formerer Jer -
saa at Kyskhed er en umulig Ting, hvor Gud ikke gør
et Mirakel. Altsaa gælder det Mirakelløfte ingenting,
som lover hvad der ikke staar i min Magt. Det vil
sige: jeg har baaret mig taabeligt ad og er ikke
forpligtet til at holde det, og Gud kræver det ikke*
osv. I det Følgende er Luther djærvere end moderne
Sprogbrug tilsteder; jeg hidsætter i Anmærkningen
hans egne Ord*).
Og er Luther nu end ikke altid saa tydelig som her,
saa fattes der dog i hans Prækener kun lidet deri. For
hvor umulig han trods Indrømmelser hist og her holdt
den ubetingede Kysk-
*) Hilf Gott von Himmel will’s uns denn nicht einmal
eingehn, dass unmugliche Gelubde nicht Gelubde, noch
zu halten seind? Wer will doch fliegen geloben wie ein
Vogel, und halten, es sey denn Gottes Wunder-zeichen
da? Nu ist es doch ja so viel, wenn eins Manns- oder
Weibs-bilde Keuschheit gelobt. Denn es ist ja nicht
zur Keuschheit geschaffen, sondern, wie Gott sagt:
Wachset und mehret euch: dass Keuschheit ein unmuglich
Ding ist, wo Gott nicht Wunder thut. So gilt je das
Wunder-gelubde nicht, dass in meiner Gewalt nicht
stehet. Darumb håb ich nårrisch gethan, und bins nicht
schuldig zu halten, und Gott fodert es nicht . . .’Ach
Herr Gott! es muss und soli halten, und kann doch
nicht halten: was soli das Guts schaffen? Wer seinen
Mist oder Harn halten musste, so er’s doch nicht
kann, was wollt aus dem werden? Ich achte, dass die,
so jetzt meine allerbittersten Feinde seind, wenn sie
wussten, wass ich tåglich aus allen Landen erfahre,
sie hulfen mir morgen Kloster sturmen.
Dr. Martin Luther: Briefe, Sendschreiben und Bedenken,
ved de Wette, II. 372.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
