Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Martin Luther (1483–1546)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Martin
Luther
saa stor Kyskhed; vidste, man, siger han, hvad
de hemmeligt gør, saa vilde man ikke agte deres
Kyskhed for værd, at en Tøs skulde viske sine Sko af
paa den. Ogsaa her, hedder det hos ham, finder det
Bagvendte Sted, at de Kyske er de Ukyske, og at Alt,
hvad der glimrer, bedrager. «Kyskhed,» udbryder han,
skal være en Dyd, da den dog hører hjemme blandt Guds
Underværker, som hvis et Menneske ikke spiste eller
drak; den er over den sunde Natur, endsige da over
den syndige, fordærvede Nå tur.» Og skemtende slutter
han: «Gud har ikke ladet mange Jomfruer leve længe,
men har friskvæk ilet ud af Verden med dem som med
Cæcilia, Agnes, Lucia, Agatha og Andre. Han véd vel,
hvor ædel Skatten er, og at den vanskeligt længe kan
bevares. Hvis der i hver By var fem unge Knøse og
fem Pigebørn, der var tyve Aar gamle, ganske rene,
Intet havde fornummet til Naturdriften, saa turde jeg
sige, det stod bedre til med Kristenheden nu end paa
Apostlernes og Martyrernes Tider.» (Werke, 28. Bind,
S. 25.)
Il
Det gjaldt for Luther om at ophæve den relative
Ringeagt, der ud fra den katolske Religions
Forherligelse af Goelibatet nødvendigvis maatte falde
paa den naturlige Forening af Mand og Kvinde. Det
var naturligvis ingenlunde hans Agt at forkynde
et Udsvævelsens Evangelium, Parring i Flæng eller
Lignende, som Modstanderne beskyldte ham for at præke;
det Evangelium, han forkyndte, var Ægteskabets,
det glade Budskab om den Gud velbehagelige Stand,
i hvilken han mente at have det religiøse, sædelige
og naturlige Bolværk mod Coelibatets Urenhed paa den
ene Side, det udsvævende Liv paa den anden.
Teologen i ham kunde aldrig tit nok og stærkt nok
lære, at Guds eget Bud lød paa Ægteskab, at ikke de,
som førte enligt Liv, men de, som førte ægteskabeligt
Samliv, levede overensstemmende med den guddommelige
Ordning. Dem, der indvendte, at der dog i Ægteskabet
fandtes megen Urenhed, svarte han: «Det er sandt,
der er ikke megen Renhed dér at finde; men vil du se
Urenhed, saa se paa Jomfru- og Ungkarlestanden; dér
er sandelig ikke heller Alting rent.» Ja han hævdede
tvertimod den katolske Forestilling om Ulykken i at
blive ramt af Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
