- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
285

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyske Personligheder - Martin Luther (1483–1546)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Martin Luther
285

uden foregaaende Forberedelse og Kommunion, at selv
om Herrens Dag kom over Ægtefolkene netop i selve
Omfavnelsens Øjeblik, burde dette ikke indjage dem
nogen Skræk; thi Herren vilde da finde dem «i den
Orden og Stand, i hvilken Gud har sat og anordnet
dem». (Werke, 20. Bind, S. 51, 53.)

Saaledes ser vi ham af al Magt stræbe at løfte og
glorificere Ægteskabet, og kun gennem Ægteskabet
Naturen.

Men samtidigt var Rationalisten og Naturalisten
i ham virksom. Og det var den forstandstroende og
naturdyrkende Kirke-stormer umuligt, ikke at unddrage
Ægteskabet netop den religiøse Indvielse, som hidtil
havde udgjort dets Værdighed; ja han følte sig drevet
til at nedbryde en efter en de Skranker, der hidtil
i Kristenhedens Forestilling havde gjort Skellet
mellem det kristne Ægteskab og et rent verdsligt
eller hedensk Konkubinat. Man kan endog sige, at af
det hidtilværende kristelige Ægteskab lod han ikke
Sten paa Sten tilbage.

Allerede i sin Afhandling De captivitate Babulonica
ecclesiæ Præludium D. Martini Lutheri 1520 erklærede
Luther alle de af den katolske Kirke fastslaaede
Forbud mod Ægteskab, grundede paa fjernere
Slægtskabsgrader, saakaldt aandeligt Slægtskab,
Forhold ved Daaben osv. for intetsigende, blotte
Narrestreger: Søskendebørn kunde ægte hinanden;
Manden kunde ægte sin Broder- eller Søsterdatter,
sin Stedmoders Søster, sin Faders Stedsøster
osv. Daabssøskende, og de, der havde staaet Fadder
sammen, kunde ægte hinanden, og jeg kunde ægte den,
jeg havde døbt eller baaret under Daaben osv. Alle
slige Forbud beroede paa Overtro*).

Og han gik allerede her meget videre: Han
underminerede fra Grunden af Ægteskabet som
særligt kristelig Institution, idet han erklærede,
at Religionsforskel ingen Hindring var for dets
Indgaaelse**). Ja, han udtalte, at der ikke blot
Intet var til

*) Quis enim cognationeni spiritualem invenit,
nisi superstitio hu-mana? Si non licet baptisanti
aut levanti baptisatam aut levatam ducere, cur
licet Christiano Ghristianam ducere? An est major
cognatio ista ex ceremomis seu signo sacramenti
contracta, quam quæ ex re ipsa sacra-menti? An non
Christianits est frater Christianæ sororis? An non
bap-tisatus baptisatæ spiritualis frater? Quid
insanimus? (D. Martini Lutheri Opera Latina
ed. Henricus Schmidt, V, 95.)

**) Nec huic impedimento consenserim, quod vocant
religionis dispa-rilitatem, ut nec simpliciter, nec
sub conditione convertendi ad fidera liceat ducere
non baptisatam. Quis hoc prohibuit? (ibidem.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free